IAM Udvikler

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  12. maj 2025
 

Københavns Lufthavn udgør kritisk infrastruktur i Danmark, og alene af den grund er der altid fokus på, at driften understøttes af en stærk IT-infrastruktur – og det er her, du kommer ind i billedet.

 

Lufthavnen står overfor store og spændende projekter, og derfor tilfører vi flere hænder til at holde IAM-flyet i luften✈️.

 

Som Identity & Access Management udvikler er du med til at sikre, at vi er på forkant med at automatisere tildelingen af rette adgang til rette ressource på rette tidspunkt.
Vores IAM-løsning håndterer pt. over 9000 adgange, og mængden er støt stigende.

 

I lufthavnen opererer vi allerede med over 700 applikationer, hvoraf ca. 70 er forretningskritiske. Mange af disse er allerede onboardet i vores IAM-løsning, og vi arbejder på at få resten med.

 


Som udvikler i IAM teamet er det dig, der får udviklingsopgaverne/projekterne i mål i samarbejde med resten af teamet. Sammen med IAM-arkitekten har du dialogen med samarbejdspartnere fra andre områder i lufthavnen.

 

Vi har en robust JML-proces med tilknyttede fødselsrettigheder. Næste skridt på rejsen er rollebaseret tildeling. Udviklingen af den proces samt udvikling af integrationer med Entra ID, SAP og Servicenow bliver opgaver som du vil få det primære ansvar for. 

 

Samtidig undersøger vi, hvordan vi kan få mere gavn af AI i fremtiden. Så det håber vi, du synes lyder bare halvt så spændende, som vi ved, det kan være.

 

Vores IAM-løsning er baseret på One Identity Manager. Det udvikler vi løbende ved brug af De-vOps metoden. Du har fornøjelsen af at hjælpe med at videreudvikle på de integrationer, vi har mellem IAM-systemet og andre systemer – som f.eks Cyberark, AD, Entra ID, SAP og Servicenow.

 

Vi har mange visioner i IAM-teamet. Vi skaber et set up, hvor effektive processer træder i kraft i det øjeblik en ny medarbejder ansættes - eller i det øjeblik, der er release på en ny applikation.

 

Vi arbejder på tværs af hele Digital og samarbejder med vores SAP-team, Cyber & Information Security, Core Infrastructure, IT Product Owners og vores Servicenow team – blot for at nævne nogle af legekammeraterne.

 


Om hvordan du lykkes i jobbet 

Du lykkes på den korte bane, når du har en overordnet forståelse for vores nuværende IAM løs-ning, forstår forventningen til en integration mod et andet af vores systemer og på den baggrund er i stand til at initiere udvikling af den integration.

 

På den længere bane lykkes du, når du over tid har fået et indgående kendskab til vores IAM løsning, og dermed er i stand til at identificere andre områder, hvor vi potentielt kan anvende vores ressourcer endnu bedre. Med andre ord, så ser du mulighederne - og efter dialog med vores arkitekt udvikler du nye løsninger.


I din bagage forestiller vi os, at du har pakket erfaring med én eller flere af nedenstående


✈️Microsoft PowerShell scripting

✈️Visual Basic / VB.NET scripting

✈️SQL queries

✈️.NET

✈️Moderne web application frameworks såsom Angular


Teknisk indsigt, interesse for IT Sikkerhed og i særdeleshed Identity & Access Management har du også på pakkelisten.


Om afdelingen 
Lige nu består teamet af en IAM Architect og to IAM Specialister og vi vil meget gerne have dig som udvikler med på vores hold.

 

Kontoret er vores helt eget. Vi sidder ikke i et åbent kontorlandskab, og det er vigtigt for os, at her er både hyggeligt og rart at være. Sammen lykkes vi bedst, når vi bidrager til den gode stemning på kontoret.

 


Om Simon, din nye leder

Som leder prioriterer jeg at være åben og tilgængelig for sparring og udvikling. Jeg værdsætter dialog, ærlig og gensidig feedback mellem os. Det er vigtigt for mig at relationerne i teamet fungerer – socialt som professionelt.


Samarbejde, samhørighed og tryghed i teamet vægter jeg højt, og jeg er altid åben overfor dine ideer og tilgange.


Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi


✈️Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder

✈️Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler

✈️Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.

✈️Sundhedssikring – børn er dækket automatisk

✈️Individuelle check-in samtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 25. maj 2025.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Simon Green Walther-Larsen, Manager - Identity & Access Management på simon.walther-larsen@cph.dk.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

IAM Udvikler

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  25/05/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH