IAM Specialister

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  22. nov. 2024
 

Københavns Lufthavn udgør kritisk infrastruktur i Danmark, og alene af den grund er der altid fokus på, at driften understøttes af en stærk IT-infrastruktur – og det er her, du kommer ind i billedet.  


Som Identity & Access Management Specialist er du med til at sikre, at vi er på forkant med at automatisere tildelingen af rette adgang til rette ressource på rette tidspunkt.


Lufthavnen står overfor store og spændende projekter, og derfor tilfører vi flere hænder til at holde IAM-flyet i luften og ansætter både specialister og senior specialister.


Vi har en robust JML-proces med tilknyttede fødselsrettigheder. Næste skridt på rejsen er rollebaseret tildeling. Det er noget af det, der fylder meget i den kommende tid, og samtidig undersøger vi, hvordan vi kan få mere gavn af AI i fremtiden. Så det håber vi, du synes lyder bare halvt så spændende, som vi ved, det kan være. 


Om at være IAM Specialist


Vores IAM-løsning er baseret på One Identity Manager. Det udvikler vi løbende ved brug af DevOps metoden. Du har fornøjelsen af at hjælpe med at videreudvikle på de integrationer, vi har mellem IAM-systemet og andre systemer – som f.eks Cyberark, AD, Entra ID, SAP og Servicenow. 


Som IAM Specialist er dine primære arbejdsopgaver håndtering af privilegerede brugere og serveradgange samt løbende vedligeholdelse af eksisterende løsninger. Til det formål anvender vi Incident og Service Request processer via ServiceNow. På sigt kan du desuden se frem til at deltage i udviklingsprojekter.


Som Senior IAM Specialist er det dig, der får udviklingsopgaverne/projekterne i mål i samarbejde med resten af teamet. Sammen med IAM-arkitekter har du dialogen med samarbejdspartnere fra andre områder i lufthavnen.


Vi har mange visioner i IAM-teamet. Vi skaber et set up, hvor effektive processer træder i kraft i det øjeblik en ny medarbejder ansættes - eller i det øjeblik, der er release på en ny applikation.


Vores IAM-løsning håndterer pt. over 9000 adgange, og mængden er støt stigende. 
 

I lufthavnen opererer vi allerede med over 700 applikationer, hvoraf ca. 160 er forretningskritiske. Mange af disse er allerede onboardet i vores IAM-løsning, og vi arbejder på at få resten med. 


Vi arbejder på tværs af hele Digital og samarbejder med vores SAP-team, Cyber & Information Security, Core Infrastructure, IT Product Owners og vores Servicenow team – blot for at nævne nogle af legekammeraterne. 


Om hvordan du lykkes i jobbet 


IAM Specialist


Du lykkes på den korte bane, når du kommer godt ind i teamet. Du er ikke ekspert på vores IAM-løsning fra start, men vil gerne derhen og pakke din kuffert med endnu mere viden. 


På den længere bane lykkes du, når du er blevet fortrolig med de forskellige typer opgaver, der lander i IAM-teamet og er klar til næste skridt på rejsen.  


Senior IAM Specialist 


Du lykkes på den korte bane, når du forstår og initiere udviklingen af nye integrationer samt videreudvikling af eksisterende.


På den længere bane lykkes du, når du trives med komplekse problemstillinger og identificerer områder og emner, hvor vi kan anvende vores ressourcer endnu bedre. Med andre ord, så ser du mulighederne og omsætter dem sammen med vores arkitekt til praksis.  


I din bagage forestiller vi os, at du har pakket erfaring med én eller flere af nedenstående 


IAM Specialist

 

  • Microsoft Active Directory 
  • Microsoft Entra ID


Senior IAM Specialist

 

  • One Identity Manager
  • CyberArk (PAM)
  • Microsoft PowerShell scripting, Visual Basic / VB.NET scripting
  • SQL queries
  • .NET 
  • Udvikling mod standard API’s


Om afdelingen 


Lige nu består teamet af en IAM Architect og en IAM Senior Specialist. Men med dette opslag regner vi med at udvide flokken med 150%. Med andre ord, så tager vi samtidig hul på en helt ny begyndelse for vores team.


Kontoret er vores helt eget, og vi sidder ikke i et åbent kontorlandskab, og det vigtigt for os, at her er både hyggeligt og rart at være. Sammen lykkes vi bedst, når vi bidrager til den gode stemning på kontoret.


Om Simon, din nye leder 


Som leder prioriterer jeg at være åben og tilgængelig for sparring og udvikling. Jeg værdsætter dialog, ærlig og gensidig feedback mellem os. Det er vigtigt for mig at relationerne i teamet fungerer – socialt som professionelt.
 

Samarbejde, samhørighed og tryghed i teamet vægter jeg højt, og jeg er altid åben overfor dine ideer og tilgange. 


Om os | Hvad tilbyder vi 


Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 


Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 15. december 2024.


Skriv om du søger Specialist eller Senior Specialist


Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Simon Green Walther-Larsen Manager- Identity & Access Management på 3110 9482 eller simon.walther-larsen@cph.dk. 


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.

IAM Specialister

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  15/12/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH