Head of Compliance Monitoring

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  22. jan. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Compliance Monitoring
Vi bistår med at efterprøve overensstemmelse mellem lovkrav og vilkår, som CPH er pålagt, samt måden vi varetager dem på. Det gælder både, hvordan det er dokumenteret i politikker, procedurer og instruktioner, såvel som hvordan disse udleves på daglig basis.

 

Compliance Monitoring(CMO) faciliterer ligeledes planlægning, koordinering, afvikling samt opfølgning på tilsyn fra eksterne myndigheder.

 

CMO er en succes når auditees lærer og udvikler sig selv og deres ansvarsområder, og når dette løfter virksomhedens sikkerheds- og kvalitetsledelsesniveau.  


Head of Compliance Monitoring, ansvarsområde og ledelsesfokus
Du sætter klar retning, sikrer stærk interessentdialog og driver en engagerende og ansvarlig compliance kultur, der skaber værdi for både kunder og virksomhed.

  • Fastlægger mål og retning for afdelingens udvikling og forbedringer på kort, mellemlang og lang sigt
  • Sikrer overensstemmelse mellem forventninger og strategisk retning gennem tæt dialog med kunder, ledelse og myndigheder
  • Styrker og vedligeholder en stærk compliance kultur via tydeligt, engagerende og nærværende lederskab
  • Kommunikerer klart og troværdigt i både skrift og tale som centralt ledelsesværktøj
  • Sikrer, at Compliance Monitoring lever op til regulatoriske krav og ledelsens forventninger
  • Afstemmer afdelingens leverancer og målsætninger med fastsatte krav og prioriteter
  • Leder med integritet, passion og hjerte – både opad, til siden og nedad i organisationen.


Om dig
Du er en erfaren og reflekteret leder, der skaber resultater gennem tillid, tydelighed og faglig integritet. Din motivation kommer fra at udvikle både mennesker og organisation og du tager naturligt ansvar, også når opgaven er kompleks eller kræver mod.

  • Giver konstruktiv og udviklende feedback – også når det er svært
  • Har erfaring med at lede dygtige, målrettede og ambitiøse vidensmedarbejdere
  • Mestrer balancen mellem empowerment, støtte og nødvendig opfølgning
  • Har den faglige indsigt og personlige integritet til at kvalitetssikre og varetage myndighedsrelateret korrespondance på vegne af NP Compliance Monitoring Manager
  • Tager aktivt ansvar for egen udvikling og bidrager til at løfte både medarbejdere og ledergruppen
  • Engagerer sig proaktivt og byder ind med ideer og strategiske ambitioner – med blik for CPHs samlede bedste, ikke kun eget ansvarsområde.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har

  • Erfaring med regulatorisk ansvar inden for EASA forordninger, eller tilsvarende inden for anden kritisk infrastruktur, samt ISO standarder. 

 

Det er endvidere win-win, hvis du har 

  • Erfaring fra auditorrolle
  • Aeronautisk viden og erfaring inden for ADR/ANS forordningerne.

 

Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 8. februar 2026. Vi gennemgår løbende og ansætter når den rette kandidat lander i indbakken.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Director Dorte Nygaard - dorte.nygaard@cph.dk. 

 

Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse. 


Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavn(e) A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi står midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel. 

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen
  • Fra brandmænd og bagagefolk til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed  
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

Head of Compliance Monitoring

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  08/02/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH