Financial Project Support
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavne (CPH) skal driften altid være første prioritet. Det betyder, at fly afgår til tiden, gæsterne er tilfredse og at sikkerheden altid er i top. Alt dette skal ske samtidig med, at vi udvikler, bygger og transformerer lufthavnens fysiske infrastruktur. Derfor søger vi en Financial Project Support, der kan agere som den daglige støtte for vores projektledere og bidrage til, at lufthavnens projektøkonomi kører stabilt og struktureret.
Om afdelingen
Du bliver en del af Portfolio Management Office (PMO), der organisatorisk hører under Business Finance. Vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på både kvalitet og trivsel. Teamet består af kolleger med forskellige baggrunde, der spænder fra procesoptimering og analyse til projekt- og porteføljeledelse. Det giver et godt og afbalanceret samarbejde. Vi går op i at levere værdi af høj kvalitet, men vi har også fokus på at have det sjovt med en uformel tone i hverdagen.
Om at være Financial Project Support
Som Financial Project Support løfter du den finansielle support til vores projektledere og leverer stabil, detaljeret og hands-on support. Du guider, støtter og træner projektlederne i håndtering af økonomi, herunder indsigt i actuals, fremdrift, budget og forecast samt rapporteringsgrundlag, så opgaverne løses smidigt, ensartet og rettidigt i samarbejde med projektlederne.
Du arbejder tæt sammen med projektlederne og PMO, hvor du fungerer som første kontaktpunkt for løbende økonomisupport. Du bliver en central del af den daglige drift og bidrager via støtte og praktisk træning, så projektøkonomien er opdateret og korrekt.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Skabe værdi for andre gennem sparring, struktur og fremdrift
- Skabe høj og ensartet kvalitet i økonomidata på tværs af projekter
- Forankre en tydelig ”hjælp-til-selvhjælp” kultur gennem onboarding og løbende guidance
- Være den go‑to person, som projektlederne vender sig mod, fordi du er tilgængelig, struktureret og til at stole på
- Arbejde hands‑on med tal, data og kvalitet og samtidig styrke forståelsen gennem undervisning og opfølgning
- Etablere stabile og gennemskuelige økonomiprocesser
Om dig
Som person trives du med at arbejde i en rolle, hvor grundighed og overblik er afgørende, og hvor systemer og arbejdsgange skal fungere i praksis. Du er vant til at være den, der sætter kolleger ind i processer og sikrer, at de bliver brugt korrekt i hverdagen. Når du understøtter projektlederne, så oplever de, at du er nærværende, struktureret og hjælpsom. Din træning og guidance af projektlederne måler du bl.a. på den højnede kvalitet af projektøkonomien, og det er noget, som driver dig. Du motiveres af, at projektlederne bruger de fælles processer korrekt og med stigende ejerskab.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, du har:
- 2–5 års erfaring fra en økonomi- eller controlling supportrolle tæt på drift og deadlines (f.eks. projektøkonomi, project controlling, finance operations, AP/GL med projektflade, PMO finance support)
- Arbejdet med actuals, periodiseringer, budget/forecast på projekter og rapportering/datadiscipliner
- Erfaring fra projektorganisation (byggeri, anlæg, IT, facility, infrastruktur etc.)
- Erfaring og trives med standarder, proces, ensartethed og “hjælp-til-selvhjælp” (onboarding, vejledninger, træning)
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 14. juni 2026. Vi afholder dog løbende samtaler.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Portfolio Management, Kasper Juel Wolf – kasper.wolf@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Financial Project Support
Københavns Lufthavn