Finance Services Manager
Københavns Lufthavn

Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavn(e) A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel. For at lykkes med den rejse har vi brug for dygtige ledere, der kan omsætte ambitioner til handling.
Om rollen
Som Manager for Finance Services får du en nøglerolle i at drive drift, udvikling og digital transformation i hjertet af vores økonomifunktion og dermed være med til at forme fremtidens lufthavn indefra.
Teamet tæller 13 medarbejdere samt to økonomielever og en studentermedhjælper, som håndterer hele paletten af accounting-opgaver – fra fakturering af flytrafik, shopping center og andre erhvervslejemål til kreditorfakturaer, udlæg, ind- og udbetalinger, anlægskartotek, afskrivninger og afstemninger.
Du bliver ansvarlig for at sikre korrekt og rettidig levering, kontinuerlig rapportering på KPI’er og SLA’er, og du får en nøglerolle i den digitale udvikling og procesoptimering.
Vi ser frem til, at du bidrager med:
- At sikre en stabil og compliant drift
- Ledelse og udvikling af et dedikeret team, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd
- Optimering og digitalisering af arbejdsgange og processer
- Opfølgning på KPI’er og SLA’er med brug af data til at drive løbende forbedringer
Om teamet
Teamet er midt i en spændende udviklingsrejse, hvor vi bevæger os fra manuelle processer mod mere digitalisering og strukturerede arbejdsgange. Vi sikrer et stabilt og compliant fundament som understøtter vores rapportering og beslutningstagen. Hos os er faglighed og fællesskab to sider af samme mønt. Vi er et team med høj integritet og stærk ansvarsfølelse – men også med plads til personlighed og en masse humor.
Om dig
- Du er en erfaren leder med solid indsigt i økonomistyring og regnskab
- Du trives i et miljø, hvor der både er brug for struktur, ledelsesmæssigt nærvær og et godt overblik over mange parallelle processer
- Du motiveres af at skabe orden, opbygge stærke teams og drive forbedringer gennem samarbejde og tillid
- Har en relevant uddannelse og solid erfaring med regnskab og teamledelse
- Er struktureret, analytisk og kan skabe overblik i komplekse processer
- Kommunikerer tydeligt, anerkendende og med blik for både detalje og helhed
- Er positiv, nysgerrig og involverende i din ledelsesstil og trives med at lykkes gennem andre
Dette værdsætter vores medarbejdere ved CPH som arbejdsplads:
- Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted – over 22.000 mennesker i mere end 800 virksomheder
- Mere end 350 forskellige jobtyper – fra teknikere og specialister til analytikere og ledere
- Et stærkt fællesskab præget af samarbejde, hjælpsomhed og humor
- En meningsfuld arbejdsplads, hvor dit arbejde gør en reel forskel for miljøet og samfundet
- En organisation i udvikling – hvor vi kombinerer tradition, innovation og bæredygtighed
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 3. november 2025.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Senior Manager, Regina Paludan Edens på regina.edens@cph.dk.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse
Finance Services Manager
Københavns Lufthavn