Finance Excellence Specialist

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  4. jun. 2025
 

I Københavns Lufthavn (CPH) arbejder vi målrettet på at skabe simple og effektive finansielle processer bygget på et stærkt accounting-fundament og understøttet af moderne teknologi – og det er her, du kommer ind i billedet. 

 


Som vores nye Finance Excellence Specialist bliver du en del af et nyoprettede team, hvor vi driver udviklingen af processer, systemer og datagrundlag i en kompleks og spændende organisation.

 

Om at være Finance Excellence Specialist

 

Vi er en innovativ finansfunktion, der brænder for at skabe effektive processer og optimal adgang til data for beslutningstagere. Mange af vores nuværende processer er manuelle, og potentialet i vores systemer er endnu ikke fuldt udnyttet.

 

Derfor er vi på en rejse mod en konvertering fra SAP ECC til SAP S/4HANA, som bliver fundamentet for fremtidens digitale og automatiserede processer. Samtidig udvikler vi et digitalt roadmap i tæt samarbejde med vores digitale funktion. Finance Excellence-teamet spiller her en central rolle i denne transformation, og vi er tovholder på vores strategiske indsats for at styrke Data og Process Governance i Finans.

 

Vi ser frem til, at du bidrager med:

  • Kortlægning og optimering af finansielle processer
  • Identificering af potentiale for automatisering og digitalisering
  • Bidrag til implementering af nye digitale løsninger
  • Tovholderrolle på konkrete ad hoc data- og procesudfordringer
  • Implementering og forankring af Process Governance

Hos os arbejder du tæt sammen med specialister og stakeholders på tværs af organisationen – både i Finans og i vores digitale funktion –, og du er en vigtig sparringspartner ift. vores udviklingsrejse.

 

Om hvordan du lykkes i jobbet

 

På den korte bane lykkes du, når du opnår forståelse for vores proces- og systemlandskab og er godt i gang med at bidrage til SAP S/4HANA-konverteringen. Du etablerer gode samarbejdsrelationer og begynder at sætte dit præg på konkrete initiativer.

 

På den lange bane lykkes du, når du med din erfaring og viden om SAP og finansprocesser bidrager til både planlagte og nye initiativer. Du er en aktiv medspiller i eksekveringen af vores digitale roadmap og sikrer, at forandringer sker med fokus på forankring og positiv forandring i organisationen.

 

Med i din professionelle bagage har du:
    

  • Erfaring med finansprocesser og SAP – gerne SAP S/4HANA
  • En analytisk tilgang og blik for både detaljer og helheder
  • Evnen til at trives i et miljø med forandring og udvikling
  • Gode samarbejdsevner og relationelle kompetencer
  • En nysgerrig og struktureret tilgang – samt modet til at udfordre status quo
     

Om afdelingen og kollegaerne

 

Du bliver en del af et nyetableret Finance Excellence-team, hvor vi med gejst, entusiasme og nysgerrighed supporterer hele Finansfunktionen. Vi arbejder tæt sammen og løfter hinanden med hver vores kompetencer og erfaringer. Teamets primære fokus er at facilitere prioritering, skabe transparens og sikre fremdrift i udviklingsaktiviteter. 

 

Vi fungerer som bindeled til Digital i udviklingen og eksekveringen af det digitale roadmap, samtidig med at vi understøtter effektive end-to-end processer og arbejder målrettet med implementering af både process- og data governance.
 

Om Regina, din nye leder

 

Jeg tror på, at tillid, arbejdsglæde og et godt grin er nøglen til at nå vores mål. Jeg værdsætter et dynamisk miljø, hvor vi med entusiasme og stærkt samarbejde skaber værdi og fejrer vores succeser.

 

Hos mig vil du opleve en åben dialog med gensidig feedback, begejstring og nysgerrighed i hverdagen samt fuld opbakning til at gøre en forskel. Jeg ser udfordringer som muligheder for læring og innovation, og jeg glæder mig til at byde dig velkommen i et team, hvor vi både har høje ambitioner og husker at have det sjovt undervejs.

 

Hvad tilbyder vi?

 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

 

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi:

•    Frihed til planlægning af dine opgaver – fx mulighed for hjemmearbejde efter aftale
•    Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
•    Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
•    Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
•    Individuelle udviklingssamtaler
 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 17. juni. 

 

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Senior Manager, Regina Paludan Edens – regina.edens@cph.dk

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Finance Excellence Specialist

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  17/06/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH