Finance Assistant

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  7. jul. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I CPH’s økonomifunktion arbejder vi i hjertet af en kompleks virksomhed, hvor et stærkt økonomisk fundament er afgørende for både drift, beslutningstagning og udviklingen af fremtidens lufthavn. Vi er midt i en spændende transformation, hvor vi bevæger os fra manuelle arbejdsgange mod øget digitalisering, automatisering og mere strukturerede processer. Som Finance Assistant får du mulighed for at bidrage direkte til denne udvikling, samtidig med at du løser opgaver, der har stor betydning for hele organisationens daglige rytme.

 

CAPEX-området, er et stort og vigtigt ben i vores finansfunktion. Der bliver årligt investeret ca. 3 mia.kr. og ved udgangen af 2025 havde vi materielle anlægsaktiver for 16,2 mia.kr.

 

Om at være Finance Assistant

 

Som Finance Assistant på CAPEX-området bliver du en vigtig del af den daglige økonomiske drift. Du håndterer finansrelaterede opgaver omkring vores anlægsaktiver – fra start til slut – i tæt samarbejde med Controlling, Business Finance og vores Project Portfolio Team. Du sikrer korrekte data i vores systemer og bidrager til afstemninger, kvalitet og fremdrift i regnskabsprocesserne. Din indsats er med til at sikre, at rapportering, regnskab og beslutningsgrundlag er stabile, korrekte og troværdige.

 

Dine vigtigste opgaver omfatter:

 

  • Oprettelse af investeringsprojekter og anlægsaktiver i SAP, herunder klassificering og segmentering
  • Tildeling af projektnumre til registrering af projekter
  • Afskrivning af anlægsaktiver
  • Håndtering af salg og skrotning af anlægsaktiver
  • Afstemningsopgaver i relation til igangværende arbejder og anlægsaktiver samt support til projektledere
  • Arbejde i SAP, hvor kendskab til anlægsmodulet FI-AA er en fordel
  • Håndtering af igangværende arbejde/godkendelse af intern tid på projekter

 

Om teamet

 

Du bliver en del af et stærkt økonomiteam med 12 medarbejdere, to økonomielever og en studentermedhjælper. Sammen håndterer vi hele paletten af accounting-opgaver: fakturering af flytrafik, shoppingcenter og erhvervslejemål, kreditorfakturaer, udlæg, betalinger, anlægskartotek, afskrivninger og afstemninger.

 

Teamet er kendetegnet ved høj faglighed, integritet og en stærk ansvarsfølelse – men også ved en uformel tone, personlighed og masser af humor. Vi hjælper hinanden, deler viden og står sammen om både drift og udvikling. Du bliver en del af et område, der arbejder målrettet med digitalisering og procesoptimering, og som sikrer et stabilt, compliant og velfungerende økonomisk fundament for hele lufthavnen.

 

Om dig

 

Du trives i et miljø, hvor præcision, struktur og godt samarbejde går hånd i hånd. Du har en regnskabsmæssig baggrund, arbejder systematisk og har let ved at sætte dig ind i både anlægsaktiver og forretningsprocesser. Du er nysgerrig på nye systemer og digitale arbejdsgange og bidrager positivt til teamet med din tilgang, din ansvarlighed og din faglighed.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har:

 

  • En regnskabsmæssig eller økonomisk uddannelsesbaggrund
  • Minimum tre års erfaring fra en lignende rolle
  • Erfaring med SAP er en fordel, men ikke et krav – især erfaring med SAP’s anlægsmodul FI-AA i et økonomimiljø

 

Derudover ser vi gerne, at du

 

  • Arbejder grundigt og bevarer overblikket – også når detaljerne er mange
  • Har lyst til at forstå og håndtere anlægsaktiver i en stor og dynamisk virksomhed
  • Har en systematisk tilgang og lyst til at lære nye strukturer og systemer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både skriftligt og mundtligt
  • Kommer med et åbent sind og lyst til at optimere området

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning. Send den gerne snarest muligt og senest den 2. august 2026.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail til Manager, Finance Services, Anders Poulsen på anders.poulsen@cph.dk.

 

Læs mere om, hvordan det er at være medarbejder hos os, på cph.dk/job.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, og at du kan opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dette værdsætter vores medarbejdere ved CPH som arbejdsplads:

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted – over 22.000 mennesker i mere end 800 virksomheder
  • Mere end 350 forskellige jobtyper – fra teknikere og specialister til analytikere og ledere
  • Et stærkt fællesskab præget af samarbejde, hjælpsomhed og humor
  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor dit arbejde gør en reel forskel for miljøet og samfundet
  • En organisation i udvikling – hvor vi kombinerer tradition, innovation og bæredygtighed

Finance Assistant

Område:  Økonomi
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist: 

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH