Elektriker til øvrige områder

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  17. aug. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vil du arbejde med tekniske installationer i en af Danmarks mest komplekse og spændende driftsmiljøer? Som elektriker i Københavns Lufthavne (CPH) bliver du en vigtig del af den daglige drift og er med til at sikre, at lufthavnens elektriske og tekniske installationer fungerer sikkert og stabilt døgnet rundt.

 

Din nye rolle

 

Som elektriker får du en varieret hverdag med fejlfinding, vedligehold og tekniske udviklingsopgaver, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med gode kolleger og samarbejdspartnere.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Fejlfinde og fejlrette på CPHs elektriske og tekniske installationer
  • Udføre planlagt og forebyggende vedligehold
  • Modtage, prioritere og afhjælpe akutte fejlmeldinger fra Teknisk Operations Center
  • Dokumentere reparationer, vedligehold og øvrige tekniske aktiviteter
  • Bidrage til optimering og videreudvikling af CPHs tekniske installationer og udstyr
  • Udføre el-tekniske opgaver i CPHs øvrige områder; herunder udendørsarealer omkring terminalerne, hvor der forventes udendørs- og liftarbejde.
  • Bidrage til en stabil, sikker og effektiv teknisk drift af lufthavnen – også ved behov for opgaver uden for normal arbejdstid

 

Din nye afdeling

 

I Airport Infrastructure & Services sikrer vi drift, vedligehold og udvikling af lufthavnens tekniske anlæg, bygninger og installationer, så de altid lever op til gældende krav og understøtter en effektiv drift.

 

Light Terminal Electrics er en del af Airport Infrastructure & Services og spiller en vigtig rolle i at holde lufthavnen kørende døgnet rundt. Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, videndeling og godt humør præger hverdagen.

 

Om dig

 

Du trives i en rolle med stor variation og tager ansvar for dine opgaver. Du arbejder struktureret, bevarer overblikket i pressede situationer og motiveres af at finde løsninger på tekniske udfordringer.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Er uddannet elektriker og gerne har 1-3 års erfaring med service, fejlfinding og vedligehold af tekniske installationer
  • Har en bred teknisk interesse og arbejder systematisk med både fejlretning og forebyggende vedligehold
  • Kan planlægge og prioritere dine opgaver selvstændigt og bevare overblikket ved akutte situationer
  • Har gode samarbejdsevner og aktivt bidrager med din viden og erfaring til teamet
  • Kommunikerer professionelt med kolleger, kunder og samarbejdspartnere med højt serviceniveau
  • Har erfaring med Microsoft Office og dokumentation af udførte opgaver
  • Har gyldigt kørekort til kategori B

 

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en større kompleks organisation med høje krav til sikkerhed, dokumentation og procedurer, men det er ikke et krav.

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavn er en by i byen. Her bidrager tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder til at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt.

 

Du træder ind på en arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglig stolthed og ansvar, hvor din indsats er afgørende for helheden.

 

Hvad vi tilbyder

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag.

 

Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår, sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter.

 

Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt og aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter.

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Technical Manager, Morten Smollerup, på morten.smollerup@cph.dk. Vær opmærksom på, at Morten ikke svarer på spørgsmål omkring status på rekrutteringen.

 

Du bedes uploade både CV og ansøgning. Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Da lufthavnsdrift foregår døgnet rundt og er påvirket af operationelle behov, skal du være indstillet på skiftende arbejdstider; herunder enkelte aften- og natopgaver.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt CV senest 01. SEP 2026. Vi vurderer ansøgninger løbende.

 

 

Vi skaber forbindelse til verden

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender passagerer ud i verden og byder verden velkommen til Danmark.

 

På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavn. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

Elektriker til øvrige områder

Område:  Håndværk, værksted og vedligehold
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  01/09/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH