ESG Controller
Københavns Lufthavn

Finance er ansvarlig for CPH’s eksterne rapportering – og for at sikre, at vores data og processer er robuste, dokumenterede og revisionsklare. Rollen som ESG Controller er forankret i Finance og har et særligt fokus på ESG-controlling og-rapportering, herunder governance, datakvalitet og sammenhæng mellem finansielle og ikke-finansielle nøgletal på tværs af organisationen.
CPH arbejder aktivt for at reducere vores miljøaftryk og understøtte den grønne omstilling af luftfarten. Som central aktør i en branche med betydelige CO₂-udledninger har vi et ansvar – og en ambition – om at være en del af løsningen. Det stiller høje krav til kvaliteten af de ESG-data og den dokumentation, der ligger til grund for vores rapportering og ledelsesmæssige beslutninger. I CPH arbejder Finance derfor tæt sammen med Sustainability om at etablere og videreudvikle interne processer, kontroller og governance, som sikrer konsistente, transparente og beslutningsrelevante ESG-data på tværs af organisationen.
Om teamet
Du vil arbejdet tæt sammen med Head of ESG Reporting i krydsfeltet mellem Finans og Sustainability. I ESG-Finance vil I være to dedikerede ressourcer der arbejder sammen med vores Financial Controlling team bestående af ni personer, ligesom du vil have tæt samarbejde med vores kollegaer i Sustainability. Vi er et diverst team med forskellige baggrunde og interesser.
Om at være ESG Controller
Som ESG Controller har du en central rolle i at sikre en struktureret, rettidig og compliant ESG-rapportering i overensstemmelse med ESRS og EU-taksonomien.
Du fungerer som et operationelt bindeled mellem Finans, Sustainability og Peopleog sikrer, at data, dokumentation og rapportering er konsistent og revisionsklar. Desuden fungerer du som bindeled mellem Finans og øvrige stakeholders i forhold til løbende dataindsamling, kvalitetssikring og sammenhæng til tidligere år.
En del af jobbet er at kombinere proceskoordinering, rapportskrivning og compliance-understøttelse med fokus på kvalitet, transparens og audit trail/reviderbarhed.
Vi ser frem til, at du bidrager med:
- Koordinering af rapporteringsprocessen og sikring af fremdrift i tæt samarbejde med repræsentanter fra Sustainability, HR og øvrige relevante stakeholders.
- Forbedring af eksisterende kontroller samt etablering af nye, så vores kontrolmiljø hele tiden afspejler udviklingen i vores forretning
- Kvalitetssikring af centrale rapporteringsdokumenter, versionsstyring og bidrag til udarbejdelse og redigering af rapporteringstekst, så materialet er konsistent og revisionsklart.
- At identificere og eksekvere på muligheder for løbende forbedring, automatisering og digitalisering af vores rapporteringsprocesser.
Om dig
Du har interesse for bæredygtighed og ESG-rapportering og motivation for at arbejde i krydsfeltet mellem Finans og Sustainability. Som person trives du med at sætte dig ind i nye krav, standarder og processer og bidrage aktivt til at modne området.
Du arbejder struktureret og detaljeorienteret og trives med dokumentation, deadlines og kvalitet. Herudover er du nysgerrig, læringsparat og har et ”can-do”-mindset.
Som person kan du samarbejde bredt i organisationen og fungere som bindeled mellem flere fagligheder. Du tør at stille spørgsmål, følge op og sikre fremdrift – også når processer stadig er under udvikling.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har:
- Du har erfaring fra en rolle inden for controlling, revision eller compliance – gerne med fokus på bæredygtighedsrapportering, EU-taksonomien eller andre ikke-finansielle data.
- Du er vant til at arbejde med data, dokumentation og kvalitetssikring i en reguleret eller revisionspræget kontekst, hvor struktur og "audit trail" er en naturlig del af din arbejdsform.
- Du har en relevant kandidatuddannelse, fx cand.merc.aud., cand.merc. eller en tilsvarende økonomisk baggrund med forståelse for forretningsprocesser.
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 3. maj.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anders Skødt, Head of ESG Reporting, IFRS & Tax – anders.skoedt@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
ESG Controller
Københavns Lufthavn