Dygtig facilitator til Asset Management

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  11. mar. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

I Asset Management laver vi langsigtede planer for alle aktiver i Københavns Lufthavne (CPH). De spænder enormt bredt, og vi har bl.a. ca. 1.700 ventilationsanlæg, 4 millioner kvm belægninger og 850.000 kvm bygninger, og vi laver planer for dem alle. Det er her, du kommer ind i billedet.  


Om at være Asset Manager


Som vores nye kollega indgår du i asset management-teamet, som for nuværende består af 7 kollegaer. Du bliver tildelt nogle udvalgte aktiv-grupper, som du fordyber dig i og laver langsigtede afstemte planer for. Planerne fokuserer i første omgang på de kommende 10 år, men som vi bliver bedre vil vi gerne se på livscyklusser. 


Du ejer planen og har en faciliterende rolle i at få den udført. Det er derfor vigtigt, at du hører og har alle vores interessenter med ombord, så alle er enige om den endelige plan, før den bliver præsenteret og godkendt af ledelsen. Herefter sikrer vi os, at den bliver udført. Her vil du nyde godt af dine faciliterende og koordinerende evner over de kommende år.  


Vi ser frem til, at du bidrager med

 

  • Udvikling og implementering af langsigtede Asset Management-planer på tværs af CPH
  • En både helheds- og analytisk tilgang, med fokus på totaløkonomi og langsigtet værdiskabelse.
  • Facilitering af samarbejde på tværs af organisationen og andre interessenter for at sikre forankring og implementering af planer.


Du har en bred kontaktflade i organisationen, og du trives derfor med at tale med forskellige mennesker med forskellige kompetencer. Vores største samarbejdspartnere, er vores søsterorganisationer for hhv. aeronautiske- og non-aeronautiske ingeniører. De er eksperterne i alt teknisk omkring vores aktiver. 


Om hvordan du lykkes i jobbet 


Hos os har du en meget faciliterende rolle, hvor vi sikrer, at vi har alle interessenter med ombord i planen. Det er dit ansvar at lave planen for dit aktiv-område, så der er også en del ”desk-time” hvor alle gode tanker skal ind i planen, prøves af og alignes. 


Selve planen består af afstemte SLA’er, performance mål, TOTEX, data overblik og en risiko- og kritikalitets-vurdering, så det håber vi er lige noget for dig.  


Du lykkes i jobbet på den korte bane, når du udviser nysgerrighed og positivitet overfor opgaven. Du kommunikerer og samarbejder på tværs af organisationen og opsøger relevant viden. Derudover viser du interesse for den strategiske retning og økonomi for de enkelte asset-kategorier, som har mange facetter og interessenter.


På den længere bane lykkes du, når du er blevet superbruger i Asset Management værktøjskassen, samt når du kan gennemgå udstyrstyper systematisk, risikobaseret og med fokus på totaløkonomi over aktivets livscyklus. Du kommer med business cases og risikovurderinger, der har fokus på både forretningsudvikling, økonomi samt lufthavnens kapacitet og evne til at levere fly i fremtiden.


Om afdelingen 


Vi er i dag 7 medarbejdere i afdelingen med forskellige interesser inden for bl.a. sport, arkitektur, forældreskab og meget andet. Vi værner om trivsel og hinanden, og alle bidrager til at løfte i flok. Vi er stolte af at skabe et sjovt og trygt arbejdsmiljø, og derfor har vi bl.a. en "Socialminister", der står for sociale aktiviteter i afdelingen. 


Om Jakob, din nye leder 


Som leder er det vigtigt for mig, at du trives og føler dig hørt og værdsat. Jeg sætter pris på initiativ, og tror på, at vi i fællesskab kommer frem til de bedste løsninger. 


Vi holder løbende check-ins, hvor vi drøfter dine arbejdsopgaver og din udvikling samt har sparring på eventuelle udfordringer. Det er lang hen ad vejen op til dig, hvordan opgaverne skal løses, så der er store frihedsgrader i jobbet – mange af os arbejder f.eks. hjemmefra én dag om ugen.  


Jeg prioriterer relationer i teamet højt, og jeg ser det som et fundament for godt samarbejde. Derfor prioriterer jeg at skabe et miljø, hvor vi har en åben dialog med en god feedback-kultur.
 

Om os | Hvad tilbyder vi 


Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

 

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 


Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og 31. marts


Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Senior Manager, Jakob Kjølby på 21 14 37 35 eller jakob.kjoelby@cph.dk. 


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.


Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk-  både skriftligt og mundtligt.
 

Dygtig facilitator til Asset Management

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  31/03/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH