Digital PMO Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  29. apr. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Digital PMO har en central rolle i at drive og koordinere CPH’s digitale transformation ved at sikre sammenhæng mellem forretningsstrategi, prioritering af initiativer og eksekvering på tværs af IT-porteføljen.

 

Vi understøtter CPH Digitals projekt- og initiativportefølje gennem kapacitets- og ressourcestyring, porteføljeoverblik, prioritering, governance, og monitorering, så ressourcer og investeringer anvendes dér, hvor de skaber størst mulig værdi.

 

Digital PMO fungerer samtidig som bindeled mellem forretning, ledelse og leveranceorganisationer, så vi sikrer, at initiativer gennemføres effektivt og i overensstemmelse med governance.

Vi har ejerskab for løbende at udvikle, vedligeholde og modne CPH Digitals porteføljestyringsmodel og herigennem at servicere vores interne såvel som eksterne samarbejdspartnere.

 

Rollen som Digital PMO Manager

Du bidrager til styring og koordinering af den digitale projekt- og initiativportefølje i samarbejde med erfarne PMO‑kolleger

Ligeledes bidrager du til at sikre sammenhæng, transparens og konsistens på tværs af initiativer, samt understøtter udarbejdelse af beslutningsgrundlag til ledelsen vedrørende prioriteringer, investeringer og ressourceallokering.

 

Definere, vedligeholde og formidle porteføljeprincipper, governancestrukturer og styringsstandarder, som understøtter effektiv eksekvering og realisering af strategiske mål. Du arbejder tæt sammen med forretningen, projektledere og øvrige interessenter for at sikre, at den digitale projekt- og initiativpipeline er af tilstrækkelig høj kvalitet.

 

Deltage i porteføljegennemgange, prioriteringsfora og beslutningsprocesser samt bidrage til den løbende udvikling af projekt‑ og porteføljestyring. Rollen som PMO Manager indebærer desuden medansvar for at drive modenhed i projekt- og porteføljestyring, herunder kapacitetsstyring, ressourceallokering og monitorering.

 

Samarbejdspartner for ledelsen og projektledere med fokus på porteføljens fremdrift og overblik

 

 

I teamet løser vi sammen

 

Strategisk prioritering - Bidrage til at Digitals IT-projektportefølje og initiativer er i tråd med den overordnede Digitale strategi.  Vi understøtter, at Digitals ledelse prioriterer og monitorerer IT-projektporteføljen og fravælger de projekter/opgaver, der ikke skaber tilstrækkelig værdi, eller er ressourcekapacitet til.

 

Ressourceoptimering - Med afsæt i kapacitetsvurdering og den prioriterede projektportefølje koordinerer og allokerer PMO-teamet ressourcer på tværs af projekter.

 

Overblik og transparens  - Bidrage til at skabe og vedligeholde et samlet overblik over igangværende og planlagte IT-projekter.

 

Opfølgning på omkostninger og forbrug - I samarbejde med Finance overvåger PMO-teamet de prioriterede projekters forbrug, samt rådgiver projektledelsen mod at estimere realistiske ressourcetræk mod leverancerne. 

 

 

Øvrige opgaver i rollen indbefatter overblik og vedligehold af samtlige roller og ressourcer i Digital, kapacitetsvurderinger og allokeringsoverblik, samt sekretariatsbetjening af Digital ledelse i prioritering af IT-porteføljen.

 

 

For at komme i betragtning er det en fordel, at du har

 

  • Erfaring med arbejde i eller omkring projekt‑ og initiativporteføljer (fx PMO, projektkoordinator, analyse eller controlling i et digitalt miljø)
  • Kendskab til porteføljestyringsprincipper og lyst til at arbejde med kapacitets‑ og ressourcestyring.
  • God forståelse for både forretnings- og projektprocesser
  • Erfaring med at udvikle og definere porteføljestyringsprincipper og -rammer, herunder kapacitets- & ressourcestyring.

 

 

Rollen er til dig, der ønsker at udvikle dig inden for PMO, porteføljestyring og digital governance i et professionelt setup, hvor du får tæt sparring og gradvist større ansvar.

 

 

Hvordan du kommer med ombord


Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 10. maj 2026.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Manager OCIO & Digital PMO, Maria Krogh – Maria.nielsen@cph.dk. 

 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

 

Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job

 

 

Lufthavnen – en by i byen

I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed 
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

 

 

 

Digital PMO Manager

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  10/05/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH