Digital Developer
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavne spiller digitale løsninger og intelligent automatisering en stadig større rolle i at sikre effektive processer og en sammenhængende drift. Som Digital Developer bliver du en central del af det team, der udvikler de Power Apps, AI-løsninger og automatiseringer, som gør hverdagen lettere for medarbejdere på tværs af hele CPH og understøtter vores ambition om at være en datadrevet og innovativ lufthavn.
Automation & Development
I Data & AI er vi foruden dig 25 specialister, der sammen driver hele data- og AI-agendaen på tværs af CPH. Vi udvikler både tekniske og digitale løsninger og står for governance, adoption og enablement. En opgave, der er helt central for, at vi kan realisere CPH’s strategi om at være en datadrevet og innovativ lufthavn.
Du er en del af teamet Intelligent Automation & Development, hvor vi leverer Power Apps, AI- og automatiseringsløsninger til hele CPH. Vi arbejder agilt efter udvalgte scrum-principper og har en product owner, som understøtter processer, prioriteringer og fremdrift. Samtidig understøtter vi superbrugere ude i forretningen og hjælper dem med at udvikle digitale løsninger inden for rammerne af vores citizen development governance.
Om at være Digital Developer
I rollen som Digital Developer er du en nøglespiller i udviklingen og driften af CPH’s digitale værktøjer og automatiseringsløsninger.
Dine primære arbejdsopgaver er at
• Udvikle og vedligeholde avancerede Power Apps-løsninger til brug på tværs af hele CPH
• Definere og implementere best practices og sammen med teamet sikre governance, standarder og kvalitet i brugen af Power Apps
• Træne, understøtte og engagere superbrugere i citizen development inden for vores definerede rammer
• Sikre stabil drift og monitorering af eksisterende løsninger i tæt samarbejde med teamet
• Udvikle AI- og automatiseringsløsninger, herunder agenter og RPA-flows, til at understøtte processer i hele lufthavnen.
Om dig
Du er ekspert i Power Apps-udvikling med et skarpt fokus på intuitive brugergrænseflader og best practices. Du kommunikerer klart, samarbejder tæt med forretningen og formår at drive et engageret community af superbrugere. Samtidig er du nysgerrig, motiveret og har lyst til løbende at udvikle dine kompetencer f.eks. inden for automatisering og AI-agenter.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du har
• Dokumenteret erfaring med udvikling i Power Apps og Power Automate i et enterprise miljø og herunder erfaring med application lifecycle management
• Erfaring med SQL og dataudtræk fra integrationer som REST API’er
• Erfaring med at definere og udrulle citizen development samt opbygge governance rammer
• Stærke kompetencer i at oversætte komplekse forretningsbehov til simple digitale brugeroplevelser
• Erfaring med agent- og automatiseringsløsninger (f.eks. Copilot studio ogUiPath) er en fordel, men ikke et krav
• Relevant uddannelse eller certificering f.eks. PL-200, men din praktiske erfaring er vigtigst.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 21. december 2025. Vi gennemgår alle ansøgninger lige efter nytår - indledende samtaler holdes i uge 2 og 2. samtaler afholdes i uge 4.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til jobbet så ræk ud til Director, Tenna Ørum-Kristensen – på tenna.oerum-kristensen@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Lufthavnen – en by i byen
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur bygget på stærke værdier, der gennemsyrer alt, hvad vi gør. Med afsæt i 100 års erfaring, står vi midt i en spændende transformation, hvor vi kombinerer vækst, digitalisering og grøn omstilling med stærke værdier og høj trivsel.
Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads
- Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen fordelt på mere end 800 virksomheder!
- Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
- Godt kollegaskab og altid positiv stemning.
- Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål.
- Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
- CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne.
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job
Digital Developer
Københavns Lufthavn