Data Governance Specialist

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  1. aug. 2025
 

I lufthavnen arbejder vi med mange forskellige data – alt fra de mere gængse (HR, salg og finans) til flytrafik, bagagefabrik og sensordata til ventetid. Det gør det hele lidt mere spændende og spiseligt, men også komplekst. Vi kan næsten se vores data når vi kigger ud ad vinduet mod terminalerne og startbanerne. 


Data er helt øverst på agendaen, hvor vi målrettet arbejder mod at blive datadrevne, for at kunne være den bedste lufthavn for vores passagerer og samarbejdspartnere. 

Og her kommer Data Governance ind i billedet – det er nemlig afgørende for vores arbejde, at vi bliver klogere på vores data og sætter en høj barre for vores datakvalitet. 


Om at være Data Governance Specialist
Som Data Governance Specialist er du en del af et dedikeret team, der arbejder med at skabe rammerne for at sikre, at data er pålidelig og tilgængelig, så forretningen kan få indsigt og træffe beslutninger baseret på et godt datagrundlag. 


En stærk datakultur spiller en vigtig rolle, og du har en nøgleposition i at synliggøre værdien i data og sikre, at kollegaerne har de rette datakompetencer.
Lufthavnen er en kompleks organisation, med mange vidt forskellige områder, og lige så mange forskellige data, og vidt forskellig brug af dem. Du kommer meget rundt i organisationen, skaber nye relationer, faciliterer møder og workshops, samt kommunikerer forretningsværdien i et stærkt data governance setup. 

 

Vi ser frem til, at du bidrager med at


✈️Udbrede og facilitere data governance processer (Identifikation af datadomæner, dataejer, løft af datakvalitet m.v.)
✈️Udvikle træningsmateriale til at løfte de generelle datakompetencer
✈️Kontinuerligt udvide og forbedre vores data governance framework
✈️Onboarde dataejere og data stewards.

 

Du har tæt samarbejde med ledere i andre afdelinger, da disse skal inkluderes i prioriteringen af indsatsen med data governance.


Dertil kommer Data Managers i de forskellige afdelinger, for at sikre ensretning i måden vi tilgår data governance. Dertil kommer medarbejdere, der skal se deres rolle og ansvar i at være data producers.


Om hvordan du lykkes i jobbet 
Du lykkes på den korte bane, ved at være nysgerrig og opsøgende, samtidig med, at du får sat data og data governance ind i den enkelte forretningskontekst.  


På den længere bane lykkes du, når du har rullet vores governance framework ud i udvalgte områder, sikrer at forretningen og vores kollegaer forstår deres roller (data stewards / data owners), løfter kvaliteten af vores data, og bidrager til en god datakultur.  


Med i bagagen har du erfaring med forandringsledelse og erfaring med at skabe rammerne for organisatorisk implementering af data. 


Din uddannelse kan ligge inde for mange områder, da rollen er mindst lige så meget kommunikation, mennesker og processer som egentlig IT-teknisk indsigt. Til gengæld har du f.eks. erfaring fra andre roller inden for arbejde med data, der har givet dig en grundlæggende viden og indsigt.

 

Om afdelingen 


Vi er en del af Digital og refererer direkte til CIO. Vi består af to teams


✈️Data Platform, der etablerer en ny dataplatform i Databricks og driver et stort migreringsprojekt
✈️Data Enablement & Insights


Vi arbejder agilt og har en dedikeret Product Owner, som sikrer prioritering og understøtter vores samarbejde med forretningen.

 

I skrivende stund er vi i gang med at definere, hvordan vi skaber optimal værdi gennem fælles rammer, klare roller og en kultur, hvor data er fælles ansvar.


 
Vi er en afdeling af højt specialiserede data entusiaster – nørder om man vil – og vi vægter alle en god social dynamik højt. Nogen af os går op i at streame de nyeste store tv serier, andre i at stå på vandski, nogen har 4 børn, andre har ingen, nogen går op i champagne, andre i amerikansk fodbold, crossfit eller anden sport. 


Om Tenna, din nye leder 
Jeg tror på åben og direkte dialog – begge veje. Faglige diskussioner og tydelig kommunikation er vigtige elementer for mig, fordi det er sådan vi udvikler os.
Det er min målsætning at skabe en hverdag, hvor vi har det godt, er trygge – og bliver dygtigere sammen.


 
Om os | Hvad tilbyder vi 

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.


Udover pension og IT-udstyr tilbyder vi


✈️Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder 
✈️Fri parkering, cykelservice, bilrengøring og rabataftaler 
✈️Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
✈️Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
✈️Individuelle check-in samtaler.


Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 17. august 2025.

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Jacob Villani Rasmussen, Data Governance Lead – ☎️31 21 39 62📧 jacob.rasmussen@cph.dk


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Data Governance Specialist

Område:  IT
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  17/08/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH