Data Analyst, Studentermedhjælper

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Opslagsdato:  13. nov. 2024
 

Som studentermedhjælper hos Operational Analytics & Business Intelligence (OAB) er du en del af en udviklingsafdeling, hvor vi har samlet kompetencerne indenfor dataanalyse.

 

Vi arbejder, i et tæt samarbejde, på tværs af lufthavnens operationelle afdelinger, som vi anser som vores vigtige samarbejdspartnere. Vi bidrager til at gøre processerne datadrevne, så data kan hjælpe med at skabe størst mulig værdi for passagererne.

 

Om at være studentermedhjælper i Operational Performance 
Som studentermedhjælper skal du sikre velfungerende KPI-tavler, forbedre kvaliteten af eksisterende Power BI-rapporter og udvikle nye rapporter. Du får indblik i arbejdet med Operational Performance og mulighed for at udfolde dine analytiske kompetencer i praksis.

 

Vi forventer at stillingen er på ca. 10-15 timer/ uge, med mulighed for ekstra timer i løbet af sommeren og andre ferieperioder. Det er dog et krav, at du skal møde ind minimum 4 timer hver mandag.  

 

Som studentermedhjælper, vil du arbejde med data og systemer, fejlsøgning af data i Power BI rapporter, administrative opgaver som f.eks. ansøgning af adgange til rapporter, datakilder og systemer. 

 

Opgaver som du kan hjælpe os med er:

 

  • Opdatering af data – vi har behov for hjælp til manuelle dataopdateringer
  • Udvikling, optimering og drift af Power BI-rapporter
  • Ad-hoc-analyser

 

Din nærmeste sparringspartnere er operationelle analytikere i Safe & Secure Operations og der kan forekomme drift dialog med vores Data Warehouse team og udvalgte product owners. 

 

Om hvordan du lykkes i jobbet 
Vi forventer ikke, at du er ekspert fra start, men det kan du komme meget tættere på, mens du er hos os.

 

Du lykkes på den korte bane, når du kommer godt ind i teamet, og får bygget den grundlæggende indsigt og forståelse for vores Performance Management produkt. Du har løst de første opgaver og lykkes med at stille de nysgerrige spørgsmål som er berigende både for dig og os. 

 

På den længere bane lykkes du, når du selvstændigt er i stand til at varetage og løse de stillede opgaver. Du fremmer brugen af data i vores operation og er med til at sikre løbende forbedringer. Afhængig af dine interesser og viden vil vi i fællesskab have en dialog om hvordan vi kan løfte dig endnu mere i din faglighed.

 

Om afdelingen
Vi er et team med forskellige faglige interesser, som deler en fælles passion for data. Vores unikke kompetencer styrker samarbejdet, og sammen bruger vi vores forskelligheder til at skabe indsigt og værdi. 

 

Udover data har vi også mange andre interesser. Vi har en uofficiel CPH-mester i kagebagning, en der brænder for ketsjersport, en som netop er startet på sin hæklekarriere og en, som måske går mere op i gaming end data. 

 

Vi er fem kollegaer og en leder, som alle glæder os til at byder dig velkommen ombord og lære dig at kende både professionelt og personligt.  

 

Om Ali, din nye leder 
Som leder prioriterer jeg frihed i opgaveløsningen, da jeg mener, at høj faglighed og frihed i opgaveløsningen komplementerer hinanden og skaber de bedste resultater. Med det sagt står jeg selvfølgelig altid til rådighed med sparring eller råd om en opgave – og det gør teamet også.  

 

Jeg går meget op i personlig og faglig vækst, hvor der er plads til at prøve nye tilgange og lære undervejs. Det er derfor også vigtigt for mig, at vi har fokustid hver dag til fordybelse, samt at vi hver 3. uge bruger 1 time til læring og/eller optimering af eksisterende leverancer. 
 

Om os | Hvad kan vi tilbyde
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

 

Udover frokostbuffet og pension tilbyder vi

 

  • Frihed i planlægning af dine opgaver – vi aftaler så det passer med dit studie
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring 
  • Individuelle check-in samtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job 
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt, og senest den 4. december, da vi løbende læser ansøgninger. Vi modtager desværre ikke ansøgninger via e-mail.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Ali Agha Javed, Senior Manager Operational Analytics and Business Intelligence på ali.agha.javed@cph.dk eller 53650326. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
 

Data Analyst, Studentermedhjælper

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Deltid
Ansøgningsfrist:  04/12/2024

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH