Coordinator- EU Tenders & Contracts
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavn (CPH) driver vi Danmarks største shoppingcenter, Copenhagen Airport Shopping Centre (CASC). Som udlejer arbejder vi med de stærkeste retail- og F&B brands i branchen og i et miljø, hvor struktur, kvalitet og compliance er afgørende. Udlejningen af butikker og restauranter sker i en ramme, hvor EU udbudspligtige processer og kontraktuelle rammer spiller en central rolle. Vi søger derfor en Coordinator, der skal understøtte EU udbuds- og kontraktprocesser i tæt samarbejde med forhandlere, interne interessenter og relevante fagfunktioner.
Om afdelingen
I Airport Sales (APS) driver vi Copenhagen Airport Shopping Center (CASC) i tæt samarbejde med en bred portefølje af danske og internationale brands. APS står for den største del af lufthavnens kommercielle indtægter og arbejder målrettet med altid at tilbyde passagererne en helhedsoplevelse, hvor shopping, media & events samt restauranter bliver en naturlig og inspirerende del af rejsen gennem Københavns Lufthavn.
I teamet, der består af 15 skønne kolleger, har vi ansvaret for den kommercielle performance på tværs af retail, food & beverage, convenience og Tax Free kategorierne. Vi står for en bred vifte af opgaver lige fra det opsøgende salgsarbejde, forhandlinger og performance til driftssamarbejde og lejerrelationer.
Om at være Coordinator – EU Tenders & Contracts
Som Coordinator er du ansvarlig for at understøtte EU-udbuds- og kontraktprocesser for CASC gennem struktureret koordinering, kvalitetssikring og dokumentation. Du er en nøglespiller i at sikre overblik, fremdrift og høj kvalitet i dokumentation og processer i et kommercielt miljø med stor synlighed og kompleksitet. For at nå i mål med det assisterer du bl.a. i kontraktprocesser relateret til EU tenders fra opstart til underskrift, herunder oprettelse af kontraktudkast, ændringsbilag og opfølgning på kontraktuelle milepæle.
Vi ser frem til, at du bidrager med at:
- Understøtte planlægning og gennemførelse af EU tenderprocesser, herunder koordinering af tidsplaner, processer, materialer, interessenter og formelle deadlines samt overensstemmelse med gældende EU udbudsregler
- Koordinere, strukturere og kvalitetssikre EU-udbudsmateriale, herunder kravspecifikationer, bilag, tilbudsspørgsmål og evalueringsgrundlag i samarbejde med relevante interne og eksterne parter
- Vedligeholde et struktureret overblik over kontrakter indgået via EU tenders, herunder løbetider, optioner, forlængelser, genudbud og væsentlige kontraktuelle forpligtelser
- Udarbejde statusmateriale, beslutningsoplæg og ledelsesrapportering relateret til EU tender- og kontraktporteføljen
- Bidrage til ensretning og professionalisering af skabeloner, processer og værktøjer inden for EU tenders og kontraktstyring
- Fungere som koordinerende bindeled mellem interne stakeholders og eksterne tilbudsgivere og sikre tydelig , ensartet kommunikation gennem hele EU udbudsprocessen
- Løbende optimering af processer og værktøjer relateret til EU udbud, kontraktstyring og dokumentation
Om dig
Du har erfaring med EU tenders og arbejder sikkert i komplekse, compliance tunge processer, hvor du skaber overblik, sikrer fremdrift og holder styr på detaljen.
Som person trives du, i en hverdag med tempo, med at skabe fremdrift og arbejder struktureret med dine opgaver og projekter. Samtidig motiveres du af at samarbejde på tværs af en organisation og af at skabe resultater gennem andre. Du har et skarpt blik for, hvilken betydning kundetilfredshed og servicekultur har for en organisation, og du formår at holde hovedet koldt, når der er mange processer at se til på samme tid.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du:
- Har praktisk erfaring med EU-tenders, som f.eks. assistent eller junior specialist indenfor EU-udbud
- Kan opretholde den rigtige balance mellem compliance, struktur samt kommerciel forståelse
- Er tydelig i din kommunikation
- Arbejder struktureret og har eksekveringskraft, så du kan sikre fremdrift i kvalitetssikringen af EU-udbudsmaterialet
- Har erfaring fra et CRM system – vi bruger Salesforce
- Kommunikerer professionelt på både dansk og engelsk
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
• Gratis parkering og cykelservice
• Fysioterapi og træningsfaciliteter
• Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 25. maj.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director of Airport Sales, Michael Clausen på mail m.clausen@cph.dk
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
Coordinator- EU Tenders & Contracts
Københavns Lufthavn