Commercial Negotiator

Område:  Salg
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  3. sep. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vil du forhandle komplekse, forretningskritiske aftaler med stærke danske og internationale selskaber og brands?

 

Som Commercial Negotiator får du en central rolle i at skabe attraktive vilkår, styrke CPH’s kommercielle resultater og udvikle shopping-, food & beverage- og loungeudbuddet i Danmarks største shoppingcenter.

 

Din nye rolle

 

Du ejer forhandlingssporet fra strategi og mandat til underskrift og implementering. Du driver forhandlinger med professionelle danske og internationale partnere og sikrer, at aftalerne skaber langsigtet værdi for CPH, vores partnere og passagererne.

 

Dine vigtigste opgaver bliver at:

 

  • Definere forhandlingsstrategi, målbillede, mandat, scenarier og taktiske greb for den enkelte aftale
  • Lede udbudsprocesser, herunder koncessioner omfattet af EU-regler i tæt samarbejde med Legal
  • Drive forhandlinger og indgå aftaler med danske og internationale brands, operatører og øvrige kommercielle partnere med ansvar for økonomiske og kontraktuelle hovedvilkår samt fokus på indtjening, risiko, fleksibilitet og kvalitet
  • Udarbejde business cases og beslutningsoplæg baseret på analyser, markedsdata og risikovurderinger
  • Sikre fremdrift, governance og tydelig stakeholder management gennem hele forhandlings- og kontraktforløbet
  • Optimere eksisterende kontrakter og bidrage til ensartede forhandlingsstandarder, kontraktkvalitet og videndeling

 

Du får mandat og ansvar i aftaler med betydelige værdier og mange interessenter, hvor du både skal fastholde CPH’s position og opbygge relationer, der kan bære et langsigtet samarbejde.

 

Din nye afdeling

 

I Commercial arbejder vi med at udvikle CPH’s kommercielle forretning. Vi har ansvaret for alt fra udvikling af ruter til udlejning af butikker og spisesteder, parkering, kommunikation og den samlede passagerrejse.

 

Du bliver en del af et område, hvor forretning, kundeindsigt og oplevelsesdesign spiller tæt sammen for at skabe vækst. Vi arbejder hver dag for at se passagerens behov, forstå mennesket bag og skabe gode øjeblikke i passagerens rejse gennem lufthavnen.

 

Du bliver en del af Commercial Business, som har det samlede ansvar for udlejning og kommercielle leje- og partneraftaler på tværs af Københavns Lufthavn. Vi arbejder blandt andet med shoppingcenteret, lounges, kontorer, hoteller, hangarer og øvrige erhvervsarealer.

 

Du indgår i vores forhandlerteam og arbejder tæt sammen med Retail Business Partnere, Legal, Finance, Insights, projektorganisationen og øvrige specialister. Vi har høj faglighed, store ambitioner og et tæt samarbejde om at bringe komplekse aftaler sikkert i mål.

 

Om dig

 

Som person kombinerer du kommerciel tyngde med stærk eksekvering. Du arbejder struktureret og velforberedt og skaber tillid i krævende forhandlingssituationer. Din troværdighed opbygger du gennem faglighed og ordentlighed, og du er samtidig tydelig om interesser, krav og grænser.

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Har opnået stærke resultater gennem ansvar for komplekse kommercielle aftaler og kontraktforhandlinger
  • Har stærk økonomisk og analytisk forståelse samt erfaring med business cases, scenarier og kommerciel risikovurdering
  • Har god kontraktforståelse og samarbejder effektivt med juridiske specialister om komplekse vilkår
  • Kommunikerer klart og overbevisende med beslutningstagere på alle niveauer, internt såvel som eksternt
  • Arbejder struktureret, fastholder det samlede kommercielle mål og skaber fremdrift i komplekse forløb
  • Behersker dansk og engelsk professionelt i både skrift og tale

 

Erfaring med EU udbud eller erhvervslejeret er en fordel.

 

CPH som arbejdsplads

 

Københavns Lufthavne er en by i byen. Her arbejder tusindvis af mennesker på tværs af fagligheder og virksomheder for at holde lufthavnen i gang – døgnet rundt, året rundt. Hos os indgår du i et fællesskab, hvor der er et tæt samspil mellem drift og udvikling, og du bliver er en vigtig del af Danmarks største internationale infrastrukturelle knudepunkt.

 

Hvad vi tilbyder 

 

I CPH gør vi os umage for at skabe gode rammer om din hverdag. Du får adgang til medarbejdergoder, der både gør arbejdslivet lettere og giver balance i hverdagen. Det gælder blandt andet attraktive barselsvilkår (uanset køn), sundhedsforsikring for dig og din familie, pensionsordning, gratis parkering, gode transportmuligheder, samt træningsfaciliteter og adgang til sundhedscenter. Samtidig bliver du en del af et mangfoldigt aktivt fællesskab med mulighed for personlig og faglig udvikling, sport, kultur og sociale aktiviteter

 

Yderligere information

 

Har du spørgsmål til jobbet kan du sende en mail til Peter Balling Teisen på peter.teisen@cph.dk.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Ansøgningsfrist

 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest den 27. september 2026. Vi læser løbende ansøgninger.

 

Vi skaber forbindelse til verden 

 

CPH har i mere end 100 år forbundet mennesker og kulturer. Vi sender danskerne ud i verden og byder verden velkommen til Danmark. På tværs af CPH og i samarbejde med vores partnere udvikler vi fremtidens lufthavne. Sammen skaber vi ansvarlig vækst gennem sikker og stabil drift, digitalisering og gode passageroplevelser. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

Commercial Negotiator

Område:  Salg
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  27/09/2026

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH