Change & Process Consultant

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  19. dec. 2025
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Change & Process Consultant til Airport Infrastructure & Services (AIS)

 

I Airport Infrastructure & Services (AIS) er vores vigtigste opgave at sikre, at Københavns Lufthavns infrastruktur altid er sikker, compliant og effektiv. Vi står midt i en spændende transformation mod en mere lærende og effektiv kultur, og her får du som Change & Process Consultant en central rolle.

 

Om teamet

 

Du bliver en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø med højt tempo, godt humør og tæt samarbejde på tværs af organisationen. Vi lægger vægt på videndeling, faglig sparring og en uformel omgangstone, hvor der både er plads til grin og til at tænke stort.

 

Du vil have base både på Lufthavnsboulevarden og i Magleby (Vilhelm Lauritzens Allé), så du kommer tæt på både driften og planlægningsmiljøet.

 

Om rollen

 

Vi søger en profil, der både har øje for detaljen og kan se det store perspektiv. Du bliver en tæt samarbejdspartner for vores Senior Change & Project Manager og en drivkraft i forandringsprogrammet i AIS, der favner procesoptimering, forandringsledelse og en mere struktureret tilgang til vores anlæg og udstyr.

 

Du får en selvstændig rolle med stor indflydelse, hvor du går i dybden med processer, analyserer og optimerer arbejdsgange med udgangspunkt i best practice og principper fra LEAN. Med din erfaring inden for procesanalyse og forandringsledelse skaber du struktur og momentum i komplekse forløb og bidrager til at omsætte ambitioner til konkrete resultater.

 

Selvom du arbejder selvstændigt, indgår du i tæt samarbejde og sparring med vores Change & Process Manager og et stærkt netværk af proceskonsulenter. Du får samtidig mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for projektledelse og opbygge praktisk erfaring.

 

Dine primære opgaver vil være at:

 

  • Analysere og optimere processer, der understøtter AIS’ forandringsrejse
  • Facilitere workshops og samskabe løsninger med fokus på struktur, effektivitet og ejerskab
  • Sikre forandringsledelse i alle initiativer og kommunikere tydeligt til relevante interessenter
  • Drive udvalgte projektrelaterede aktiviteter og på sigt påtager dig større projektlederansvar
  • Skabe stærke relationer på tværs af AIS og CPH og sikre opbakning fra ledelse og kolleger

 

Om dig

 

Du motiveres af at skabe struktur, drive forandring og forbedre processer. Du trives i et miljø, hvor du både arbejder strategisk og operationelt og får ting til at ske gennem samarbejde og involvering.

Du møder organisationen i øjenhøjde og omsætter ambitioner med et analytisk mindset til praktiske løsninger, der fungerer i driften. Du er nysgerrig, løsningsorienteret og kommunikerer klart og tillidsfuldt på alle niveauer.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du har:

 

  • Solid erfaring med procesdesign, optimering og forandringsledelse, gerne fra større drifts- eller matrixorganisationer
  • Kendskab til eller erfaring med LEAN-principper og evnen til at anvende dem i praksis
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner samt evne til at skabe følgeskab på tværs af fagområder
  • En struktureret og analytisk tilgang kombineret med fleksibilitet og et positivt mindset
  • Erfaring med at drive projekter eller initiativer med flere interessenter

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 25. januar 2026.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Director, Operations & Planning Organisation, Jeanette Seuba Jørgensen på jeanette.joergensen@cph.dk.

 

Læs mere om hvordan det er at være medarbejder hos os på cph.dk/job.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted. Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen. Fra brandmænd og håndværkere til økonomer og ingeniører – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning. Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål.
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed.
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det, vi har opnået igennem tiderne.

Change & Process Consultant

Område:  Planlægning og analyse
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  15/12/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH