Category Manager
Københavns Lufthavn
Indkøb skal forberede Københavns Lufthavne (CPH) på en spændende transformation, hvor vi får nye ejere (Staten). Derfor skal arbejdsprocesserne i Procurement (indkøbsafdelingen) opdateres, tilpasses og organisationen skal omstilles til den måde, de nye ejere arbejder på (her omfattende EU-udbud) – Opdateringen af disse nye arbejdsprocesser skal vi i Indkøb drive.
Indkøb er en supporterende funktion, som sætter retningslinjerne for indkøb og hjælper med at facilitere de store indkøb i CPH.
Som Category Manager arbejder du på tværs af hele CPH – derfor bliver du bredt eksponeret til mange forskellige dele af organisationen.
Om at være Category Manager med fokus på EU-udbud
Som Category Management indenfor Capex og indirekte indkøb – med solid erfaring i EU-udbud, systemer og processer – har du indflydelse på mange forskellige indkøbskategorier. Vi køber alt fra brandbiler, flybroer, rengøringsmidler, IT-systemer samt forskellige serviceaftaler og store byggeprojekter. Hos os får du råderum, og fra første dag har du indflydelse og er sparringspartner for dine interne kunder.
Du kommer til at drive og supporterer EU- og andre i udbud i CPH. Du bliver også ansvarlig for at opdatere og tilrette processen, evt. templates omkring EU-udbud i CPH samt at dele din erfaring omkring EU-udbud og processer med CPH’s indkøbsteam og forretningsledelsen.
Vi ser frem til, at du bidrager med at
- Være agil og omstillingsparat
- Drive stakeholder management på højt niveau
- Forstår og er passioneret omkring indkøbsagendaen
Vi forestiller os, at du har
- Min. 5 års erhvervserfaring med at drive udbud i en indkøbsfunktion
- Arbejdet med indirekte eller CAPEX-indkøb
- Praktisk og solid erfaring i EU-udbudsprocesserne
- Lang videregående uddannelse – Økonomi, jura eller en kandidatgrad i Business Administration eller lignende
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du lykkes på den korte bane, når du har overblik over opgaverne, og kan gå ind og drive et EU-udbud.
På den længere bane lykkes du, når du sammen med dine indkøbskollegaer driver omstillingen fra privat underlagte regler til EU-udbud og får forretningen med dig.
Du har en positiv udstråling og et højt kundefokus. Din forretningsforståelse er god, og du motiveres af at finde nye og innovative løsninger ud fra en analytisk tilgang. Du motiveres af at kunne gøre en forskel – lufthavnen er mulighedernes arbejdsplads. Lederne værdsætter dig som sparringspartner grundet din tilgang til opgaveløsning og dit gå-på-mod. Det hele for at sikre ”Total Cost of Value.”
Om Afdelingen
Vi er et team på 8 med mange erfarne Category Managers samt back-office-funktioner i Indkøb. Vi har en god energi, fælles holdånd og plads til forskellighed. Vi kan godt lide en uhøjtidelig tone, og der er altid med plads til et godt grin.
Vi arbejder meget individuelt, men som team passer vi på hinanden.
Om Julia, din nye leder
Jeg har et ønske om konstant at sætte Procurement på agendaen, videreudvikle funktionen samt teamet for at gøre indkøb smartere og bedre sammen med vores fantastiske kollegaer i CPH.
Som leder tror jeg på empowerment, inklusion og uddelegering af ansvar. Jeg er tilhænger af og forventer, at vi som individer og team kontinuerligt udvikler os, mens jeg understøtter, at du vokser i rollen.
Jeg ønsker, at Procurement-teamet er en supporterende funktion, som er tæt på de områder, vi arbejder med, og derved bedst muligt bidrager til nye, innovative muligheder og løsninger indenfor Procurement-agendaen.
Om CPH | Vi tilbyder
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære, hvor vi hver dag engageret arbejder for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig pakke med pension samt gode personalefordele; bl.a.
- Fleksibilitet i planlægning af dine opgaver
- Fri parkering
- Gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest den 2. februar, da vi løbende læser ansøgninger.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du sende en mail til Head of Procurement, Julia Jamme på Julia.jamme@cph.dk
Vi modtager desværre ikke ansøgninger via e-mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Category Manager
Københavns Lufthavn