Business and Performance Analyst
Københavns Lufthavn

I Københavns Lufthavn (CPH) driver vi, udover flytrafikken, en række kommercielle aktiviteter, der dækker et stort antal butikker og spisesteder, 15.000 parkeringspladser og flere udlejningsejendomme. Vi søger nu en Business and Performance Analyst, der kan omsætte data til indsigter samt bidrage til at udvikle og optimere vores kommercielle forretning.
Om teamet
Commercial Excellence (CES) understøtter og udfordrer lufthavnens kommercielle forretning ved hjælp af dataindsigter. Vi leverer taktiske og strategiske analyser, som bidrager til at udvikle lufthavnen og passageroplevelsen for de ca. 32 millioner årlige passagerer.
CES er et team på fem personer, der gennemfører analyser med fokus på både passagerudvikling, kundeindsigter og trends samt salgsopfølgning på kommercielle aktiviteter. Commercial Excellence er en del af Commercial & Passenger Journey (CPJ) og har et tæt samarbejde med den øvrige del af lufthavnens kommercielle forretning.
Om at være Business and Performance Analyst i CES
Som Business and Performance Analyst bliver du en sparringspartner for den kommercielle ledelse og bidrager til, at CPH bliver verdens bedste lufthavn – det er nemlig det, vi arbejder på hver dag.
Du dykker selvstændigt ned i data og skaber indsigter, der udvikler lufthavnen f.eks. ved porteføljeanalyse af butiksmix og deep dives i udvalgte kategorier blandt lufthavnens mere end 100 kommercielle enheder og trendanalyser. Du skal kunne trives med både strategiske analyser og mere taktiske tiltag samt opfølgning på disse herunder ændrede åbningstider og vareudvalg i butikker.
Dine primære arbejdsopgaver er at:
- Give et 360-graders blik på en problemstilling og komme med en klar anbefaling på baggrund af flere forskellige datakilder
- Bidrage til dybdegående analyser af udvalgte forretningsområder herunder salgsmønstre, varesammensætning, tidsmæssige købsmønstre samt identificering af potentiale for mersalg og optimering.
- Sikre tæt opfølgning på og analyse af aftalte actions med henblik på at vurdere effekten på omsætning, realisering af mål og øget revenue.
Om dig
Som person arbejder du selvstændigt og proaktivt og har en sikker hånd, når det kommer til data og analyser. Du er god til at finde historien i store datamængder og kan præsentere en anbefaling klart og overbevisende.
For at komme i betragtning forventer vi, at du har:
- En videregående uddannelse på bachelor eller kandidatniveau fra f.eks. CBS
- 3-5 års erfaring med analyserollen i f.eks. Business Insights eller Finans
- Erfaring med at præsentere komplekse problemer enkelt
- Kendskab til Power BI på brugerniveau er en fordel, men ikke et krav
- Et vist kendskab eller forståelse for SQL og DAX er også en fordel, da du bliver en del af CPH’s fælles datacommunity på tværs af organisationen.
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Ud over frokostordning, telefon og it-udstyr tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du bedes sende snarest muligt og senest d. 6. april.
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Director, Head of Regulatory Affairs, Commercial Excellence & Parking Sales, Rasmus Due Larsen på mail rasmus.larsen@cph.dk eller Consumer Insight Manager, Henrik Gregor Knudsen, på henrik.knudsen@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt og opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse. Derudover forventes det, for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.
Business and Performance Analyst
Københavns Lufthavn