Buschauffør/Marshall i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn

Hvis du kan se dig selv køre lufthavnsbus og tage ansvar for en god kundeoplevelse, mens du samtidig er med til at holde Københavns Lufthavn (CPH) operationel, så har vi lige stillingen til dig.
Om os
Du bliver en del af Marshall, Inspections & Bus Services (MIB), der er en af CPH’s operationelle enhed, der leverer service til fly og passagerer, samt sikrer den daglige flysikkerhed på forpladsen og manøvreområdet. Det betyder, at vores Marshall-team guider fly ti gates og rundt i lufthavnen. Vores Inspections Team udfører bane-, skilte-, og lysinspektioner på forpladsen og manøvreområdet. Vores bus services transporterer passagerer til og fra parkerede fly, samt kører terminalbussen for passagerer, der benytter lufthavnens ydre faciliteter.
Generelt for MIB er det, at vi gør os umage med at sikre vores kunder en ekstraordinær service på vores kerneopgaver.
Rollen som Buschauffør/Marshall
Din hverdag er afvekslende, og to dage er ikke ens. På dagen veksler du mellem at være buschauffør samt udføre Marshall service og inspektioner.
Som buschauffør bliver dine primære arbejdsopgaver at transportere passagerer mellem fly og terminaler. Vi brænder for at sikre vores gæster ”bus til tiden”, så de passagerer, som skal med fly, der er fjernparkeret, kommer frem til flyet i tide.
Derudover er du chauffør på terminalbussen, som kører mellem parkeringsarealerne og terminalerne. Det er også dig, der har ansvaret for, at busserne er pæne og rene, og du vil også have mindre forefaldende opgaver, fx som deltagende i indsamling, stakning og fordeling af shopping vogne i terminalerne.
Som Marshall arbejder du selvstændigt i en ansvarsfuld rolle, hvor du dirigerer fly og bidrager til en sikker indkørsel og parkering af flyene på standpladserne. Derudover udfører du bl.a. bane- og forpladsinspektion, inspektion af skilte eller lys. Du rapporterer iagttagelser af safety-hændelser samt fejl og manglers betydning for fly- og driftssikkerhed.
Du bliver uddannet af CPH til at varetage rollen som buschauffør på lufthavnens område, inspektør og Marshall, når du starter hos os.
Om dig
I MIB sætter vi en ære i, at forsinkelser ikke skyldes vores busser, og vi gør os umage for, at piloterne nemt og sikkert kan navigere rundt i lufthavnen.
Du møder mange mennesker i din hverdag, både passagerer og medarbejdere i lufthavnen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere, yder god service og forstår at tage konflikter i opløbet.
Du er fleksibel og opsøgende, og du kommer gerne selv med løsninger på hverdagens udfordringer.
Ligesom dine kolleger trives du med en uformel omgangstone og sætter en ære i at løse de mange opgaver på en professionel og kompetent måde. Din baggrund er underordnet, men med i bagagen har du:
- Erhvervskort, samt EU-kvalifikationsbevis til bus
- Er flydende til dansk i tale og skrift
- Et godt kendskab til Microsoft Office, da meget information sendes via mail
- Gode engelskkundskaber
Som medarbejder i MIB indgår du i en fast vagtordning, hvor du skal være indstillet på at arbejde i et miks af primært dag- og aftenvagter. Du arbejder et mindre antal nattevagter og vagter på helligdage samt har vagter hver anden weekend.
Om afdelingen | Engageret - Ekstraordinære kundeoplevelser - Kvalitet
I MIB brænder vi for at yde en ekstraordinær kundeoplevelse til passagerer og flyselskaber, og derfor løser vi opgaverne, hvor de opstår.
Vi er 80 meget forskellige kollegaer, men fælles for os er, at vi alle er med til at sikre lufthavnens trafikafvikling med fokus på et højt service-og kvalitetsniveau 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
Vi er i alt fire teams med en Duty Manager på hvert hold, og du indgår i et team med engagerede kolleger og referere til en Duty Manager.
Stig ombord på din nye karriere
Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning se-nest den 16. december 2025.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, så skriv gerne til Coordinating Manager, Per Hørl, på mail per.carsten.hoerl@cph.dk. Bemærk vi modtager ikke ansøgninger på mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Buschauffør/Marshall i Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn