Buschauffør/Marshall i Københavns Lufthavn

Område:  Transport
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  7. jan. 2025
 

Hvis du kan se dig selv køre lufthavnsbus og tage ansvar for en god kundeoplevelse, mens du samtidig er med til at holde Københavns Lufthavn (CPH) operationel, så har vi lige stillingen til dig. 
 

Om Marshall, Inspections & Bus Services (MIB)


Du bliver en del af MIB, der er en af CPH’s operationelle enhed, der leverer service til fly og passagerer, samt sikrer den daglige flysikkerhed på forpladsen og manøvre-området. Det betyder, at vores Marshall-team guider fly til gates og rundt i lufthavnen. Vores Inspections Team udfører bane-, skilte-, og lysinspektioner på forpladsen og manøvreområdet. Vores bus services transporterer passagerer til og fra parkerede fly, samt kører terminalbussen for passagerer, der benytter lufthavnens ydre faciliteter.


Generelt for MIB er det, at vi gør os umage med at sikre vores kunder en ekstraordinær service på vores kerneopgaver. 
 

Om at være Buschauffør/Marshall


Din hverdag er afvekslende, og to dage er ikke ens. På dagen veksler du mellem at være buschauffør samt udføre Marshall service og inspektioner.
 

Som buschauffør bliver dine primære arbejdsopgaver at transportere passagerer mellem fly og terminaler. Vi brænder for at sikre vores gæster ”bus til tiden”, så de passagerer, som skal med fly, der er fjernparkeret, kommer frem til flyet i tide. 


Derudover er du chauffør på terminalbussen, som kører mellem parkeringsarealerne og terminalerne. Det er også dig, der har ansvaret for, at busserne er pæne og rene, og du vil også have mindre forefaldende opgaver, fx som deltagende i indsamling, stakning og fordeling af shopping vogne i terminalerne.
 

Som Marshall arbejder du selvstændigt i en ansvarsfuld rolle, hvor du dirigerer fly og bidrager til en sikker indkørsel og parkering af flyene på standpladserne. Derudover udfører du bl.a. bane- og forpladsinspektion, inspektion af skilte eller lys. Du rappor-terer iagttagelser af safety-hændelser samt fejl og manglers betydning for fly- og driftssikkerhed.
 

Du bliver uddannet af CPH til at varetage rollen som buschauffør, inspektør og Marshall, når du starter hos os.
 

Om hvordan du lykkes i jobbet 


I MIB sætter vi en ære i, at forsinkelser ikke skyldes vores busser, og vi gør os umage for, at piloterne nemt og sikkert kan navigere rundt i lufthavnen. 


Du møder mange mennesker i din hverdag, både passagerer og medarbejdere i lufthavnen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at kommunikere, yder god service og forstår at tage konflikter i opløbet.

 
Du er fleksibel og opsøgende, og du kommer gerne selv med løsninger på hverdagens udfordringer.


Ligesom dine kolleger trives du med en uformel omgangstone og sætter en ære i at løse de mange opgaver på en professionel og kompetent måde. Din baggrund er underordnet, men med i bagagen har du:

 

  • Erhvervskort, samt EU-kvalifikationsbevis til bus
  • Er flydende til dansk i tale og skrift
  • Et godt kendskab til Microsoft Office, da meget information sendes via mail
  • Gode engelskkundskaber

 
Som medarbejder i MIB indgår du i en fast vagtordning, hvor du skal være indstillet på at arbejde i et miks af primært dag- og aftenvagter. Du arbejder et mindre antal nattevagter og vagter på helligdage samt har vagter hver anden weekend.

 
Om afdelingen


I MIB brænder vi for at yde en ekstraordinær kundeoplevelse til passagerer og flyselskaber, og derfor løser vi opgaverne, hvor de opstår.

 
Vi er omkring 75 meget forskellige kollegaer, men fælles for os er, at vi alle er med til at sikre lufthavnens trafikafvikling med fokus på et højt service-og kvalitetsniveau 24 timer i døgnet, 365 dage om året. 


Vi er i alt fire teams med en Teamleder på hvert hold, og du indgår i et team med engagerede kolleger og referere til en Teamleder.


Om os | Hvad kan vi tilbyde 


I CPH er du en del af en helt særlig atmosfære og et samfund, hvor vi hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

 
Udover frokostbuffet og pension tilbyder vi

 

  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden) og gode rabataftaler 
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv. – hvis du har interesse
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler – så du bliver ved med at synes det er sjovt at være her.

 
Stig ombord på din nye karriere


Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 26. januar 2025.


Har du spørgsmål til jobbet inden da, så skriv gerne til Coordinating Manager, Per Hørl, på mail per.carsten.hoerl@cph.dk.

 

Bemærk vi modtager ikke ansøgninger på mail.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

Buschauffør/Marshall i Københavns Lufthavn

Område:  Transport
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist:  26/01/2025

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

“Let´s travel together to a better tomorrow.” Sådan lyder vores purpose - ordene, der guider os gennem arbejdsdagen. Det er dét, der driver os til at gøre en indsats for at skabe en fantastisk lufthavn.

Vi har også udvalgt fem strategiske indsatsområder, der skal føre os frem til ”a better tomorrow”. Vi vil:

- Udvide vores positive rolle i samfundet og bidrage til bæredygtige rejser

- Løfte passagerrejsen og shopping-oplevelsen til et nyt niveau

- Skabe en digital og datadrevet lufthavn

- Bygge CPH til den næste generation

- Udvikle fremtidens job og organisation

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH