Asset Engineer HVAC
Københavns Lufthavn
Københavns Lufthavn (CPH) rummer over 25 millioner årlige rejsende og flere tusinde ansatte, som hver dag skal kunne regne med, at vi har helt styr på indeklimaet i CPH – og det er her, du kommer ind i billedet.
Hos os har du fornøjelsen af at arbejde med alt fra kritisk infrastruktur til komfortløsninger, der påvirker tusindvis af passagerer og medarbejdere hver dag. Hos os bliver du en central spiller i at sikre, at lufthavnen altid er i topform – teknisk, operationelt og miljømæssigt.
Du får en unik mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger og projekter i en lufthavn, der aldrig står stille. Og så får du naturligvis masser af sparring fra et stærkt team af dedikerede kolleger.
Om at være Asset Engineer HVAC
Som vores nye kollega har du en hverdag, hvor du arbejder med alt fra kritisk infrastruktur til komfortløsninger, der påvirker tusindvis af passagerer og medarbejdere. Hos os er du en central spiller i at sikre, at lufthavnen altid er i topform – teknisk, operationelt og miljømæssigt.
Du er ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af vores omfattende HVAC-portefølje. Du kommer til at arbejde med ventilationsanlæg, fjernvarmesystemer, varme- og kølecentraler, afløb og vandinstallationer – nogle splinternye og andre klar til opgraderinger. Din viden om tekniske anlægs "livscyklus" bliver afgørende for at sikre lufthavnens robusthed.
Desuden varetager og sikrer du CPH’s interesser ved valg af tekniske løsninger, så der sikres en robust infrastruktur, der understøtter CPH’s operation. Dette gør sig også gældende ved projekter, hvor du som Asset Engineer gransker projektmaterialet for at sikre, at CPH får den kvalitet, der ønskes
Vi ser frem til, at du bidrager med
- Agere teknisk sparringpartner for forretningen inden for dit ansvarsområde
- Sikre høj asset performance
- Strukturere data og hvordan disse indhentes og analyseres
- Følge op på det planlagte vedligehold i samarbejde med serviceafdelingen i Commercial Maintenance Services og eksterne serviceleverandør
- Være primær ”ejer” og ansvarlig for udstyret og sikre korrekt vedligehold
- Samarbejde med Asset Management Planning omkring reinvesteringer og asset strategi.
- Bidrage med specialistviden og levere input i forbindelse med granskning af projekter.
- Deltage i tilsyn og driftsoverdragelser ved projekter, herunder 1:1 test, samt 1- og 5-års gennemgang.
Du får en stor berøringsflade med projektlederne på reinvesteringer, hvor vi f.eks. har et stort ventilationsprojekt i terminal 2, og projektledere i den kommercielle forretning, når der er behov for sparring ved ombygninger i lufthavnens shopping center.
Om hvordan du lykkes i jobbet
Du skal nok blive et hit her i CPH, når du har en særlig interesse i kølecentraler, ventilation, vandforsyning og VVS. Kan du desuden motiveres af at arbejde i en dynamisk lufthavn, hvor du selv planlægger din tid og opgaver, så vokser træerne ind i himlen.
Du lykkes på den korte bane, når du opbygger forståelse for CPH som arbejdsplads, og hvordan dit ansvarsområde har indflydelse på vores forretninger og CPH’s partnerskaber. Du har gerne en pragmatisk tilgang til hverdagen, begår dig og kommunikerer på flere niveauer i organisationen, samt skaber gode samarbejdsrelationer til dine primære interessenter i andre afdelinger.
På den længere bane lykkes du, når du anvender din viden og din forståelse for arbejdsmetoder og processer i CPH til, at optimere, udvikle og styrke robustheden af vores store komplekse infrastruktur, så vi sikrer den bedst mulige operation for CPH.
Vi klapper ekstra, når du lander i CPH, hvis din professionelle bagage indeholder:
- En uddannelse som VVS-installatør - ingeniør, maskinmester eller lign.
- Mindst 3 års erfaring fra en lignende stilling.
- Styr på regler og standarder inden for drift og vedligehold.
Om afdelingen
Du bliver en del af et fagligt stærkt hold i Asset Engineering, der har ”ejerskabet” for alle idriftsatte assets i København og Roskilde.
Vi har en uformel omgangstone og et højt ambitionsniveau, hvor vi lægger stor vægt på udvikling og faglig sparring på tværs af ansvarsområderne. Fredag morgen starter vi normalt med at spise morgenmad sammen, så her glæder vi os til at lære dig bedre at kende.
Om Danni, din nye leder
Min ledelsesstil er demokratisk med en nysgerrig og anerkendende tilgang. Du vil opleve, at jeg stiller spørgsmål, fordi jeg er nysgerrig på de opgaver, du og dine kollegaer sidder med.
Det ligger mig på sinde at skabe et tillidsfuldt og motiverende arbejdsmiljø for mine medarbejdere ud fra en grundforventning om, at teamet tager ansvar for egne opgaver.
Jeg er opmærksom og inddragende, og vil gerne sparre om opgaveløsning, da der ofte er mere end én løsning. Samtidig er jeg handlekraftig og målrettet, når der er behov for beslutninger. Som kollega bidrager jeg med energi, sparring og højt engagement
Min tilgang til hverdagen er pragmatisk, og jeg ser gerne, at vi løser udfordringer fremfor at se begrænsninger.
Om os | Hvad tilbyder vi
Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.
Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi
- Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
- Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
- Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
- Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
- Individuelle udviklingssamtaler.
Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 3. januar
Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Senior Manager, Commercial Asset Engineering, Danni Thonsgaard Hjort – 31 21 87 68 og danni.hjort@cph.dk.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Asset Engineer HVAC
Københavns Lufthavn