Asset Engineer (HVAC) med fokus på luftkvalitet og drift

Område:  Energioptimering
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  11. maj 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Vil du være Asset Engineer i CPH og være en central rolle i at sikre velfungerende HVAC-løsninger i en kompleks driftsorganisation? Rollen kombinerer viden inden for HVAC og særligt ventilation, hvor partikelfiltrering aktuelt er et emne vi i CPH har stor fokus på. Derudover vil praktiske analyser af HVAC-systemer blive en del af din hverdag, hvor drift og optimering er i fokus. Vi arbejder målrettet med at reducere ultrafine partikler og har stor fokus på emnet. 

 

Om Teamet
Du bliver en del af Commercial Asset Engineering, som har ansvaret for lufthavnens tekniske assets og for at sikre, at de fungerer sikkert, effektivt og er rustet til fremtiden.

 

I rollen indgår du i et team med stærke faglige miljøer: HVAC Asset Engineering og Operations Engineering, der arbejder tæt sammen og supplerer hinanden i hverdagen.

 

HVAC Asset Engineering arbejder med vedligeholds- og forbedringsplaner (VH-planer), granskning af projekter og kravstilling til HVAC-løsninger. Her vil du sammen to andre kollega varetage dette område. 

 

Operations Engineering har fokus på drift og overvågning af lufthavnens CTS-system. Her arbejdes der med levering af analyse af driftsdata, optimering og gennemførelse af commissioning-tests (Cx).

 

Tilsammen spiller vi en central rolle i alt det, der får lufthavnen til at fungere i hverdagen – fra varme og køl til vand, afløb, ventilation og ikke mindst luftkvalitet. Vores arbejde har direkte indflydelse på både passageroplevelsen, arbejdsmiljøet og den samlede drift.

 

Din rolle
Du får et fagligt ansvar som HVAC Asset Engineer, hvor du din primær opgave er at arbejde med løsninger som reducere ultrafine partikler, herunder vurdering, valg og anvendelse af filtre i både ventilationsanlæg og stand-alone luftrensere. Rollen spænder bredt og omfatter også praktisk analyser med HVAC-anlæg, hvor drift, løbende optimering og fejlfinding går hånd i hånd med anvendelsen af CTS-systemet til overvågning og styring.

 

En del af arbejdet består i at analysere og forstå teknisk dokumentation, herunder PI-diagrammer, som danner grundlag for kvalificerede vurderinger, forbedringer og beslutninger. Samtidig indgår et ansvar for at sikre, at løsninger og praksis lever op til gældende lovgivning, bekendtgørelser og standarder og med særligt fokus inden for luftkvalitet, arbejdsmiljø og håndtering af partikelforurening på lokalt niveau.

 

Derudover arbejder rollen systematisk med analyser, dokumentation og beslutningsgrundlag. Dette gælder også i situationer, hvor rammer og arbejdsgange endnu ikke er fuldt definerede, og hvor der derfor er behov for at skabe struktur og bidrage til udvikling af metoder og processer.

 

Om dig
Du har en solid teknisk forståelse og praktisk erfaring inden for ventilation, luftkvalitet og indeklima. Du arbejder analytisk med data og målinger og trives med at arbejde driftsnært med HVAC-systemer, hvor du omsætter teknisk viden til løsninger, der fungerer i praksis. Samtidig formår du at kommunikere komplekse problemstillinger klart og skabe struktur i et fagområde, der er i udvikling.

 

For at komme i betragtning forventer vi, at du:

 

  • Har 3–5 års erfaring med ventilation, indeklima og luftkvalitet – herunder praktisk arbejde med HVAC-anlæg
  • Har kompetencer inden for partikelmålinger og datatolkning
  • Har stærkt systemkendskab til CTS kombineret med teknisk forståelse og formidlingsevne

 

Hvordan du kommer med ombord
Vil du være vores nye kollega, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 31. maj 2026.

 

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du kontakte Senior Manager Danni Thonsgaard Hjort på mail danni.hjort@cph.dk.

 

Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, og at du kan opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Læs mere on hvordan det er at være medarbejder hos os via cph.dk/job


Dette værdsætter vores ansatte ved Lufthavnen som arbejdsplads

 

  • Danmarks største arbejdsplads samlet på ét sted
    Over 22.000 mennesker arbejder i og omkring lufthavnen – fordelt på mere end 800 virksomheder!
  • Der er over 350 forskellige jobtyper i lufthavnen
    Fra brandmænd og håndværkere til IT-specialister og biologer – det er en hel lille by med egne funktioner.
  • Godt kollegaskab og altid positiv stemning
  • Høj grad af hjælpsomhed og gæstfrihed på tværs – vi samarbejder for at nå vores mål
  • Spændende arbejdsplads og meningsfulde, varierede opgaver i en forandringsparat virksomhed  
  • CPH har været i drift siden 1925. Vi er ambitiøse omkring lufthavnens fortsatte udvikling og stolte af det vi har opnået igennem tiderne

Asset Engineer (HVAC) med fokus på luftkvalitet og drift

Område:  Energioptimering
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist: 

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH