Aerodrome Engineer - Operational Compliance

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Opslagsdato:  16. jun. 2026
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Som Aerodrome Engineer i Operational Compliance er du bindeleddet mellem lovkrav og praksis i Københavns Lufthavne A/S (CPH), hvor du har ansvar for at tolke, implementere og formidle gældende regler, så vi altid lever op til de højeste standarder for flyvesikkerhed og drift. 

 

Så hvis du motiveres af at arbejde med ansvar, indflydelse og komplekse problemstillinger, kan du nu bringe din specialistviden i spil i en central rolle, hvor du får direkte indflydelse på sikkerhed og compliance i en af Danmarks mest komplekse og samfundskritiske organisationer. 

 

Om teamet
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team i Operational Compliance, hvor vi arbejder tæt sammen om at sikre, at CPH efterlever både international og national aeronautisk lovgivning. Vi har et stærkt fokus på samarbejde, videndeling og kvalitet, og vi bidrager aktivt til at udvikle både vores egne kompetencer og CPH’s samlede sikkerhedskultur. 

 

Teamet arbejder på tværs af organisationen og har en vigtig rolle i at støtte både drift og udviklingsprojekter med specialistviden. Sammen bidrager vi til at fastholde et tårnhøjt flyvesikkerhedsniveau og understøtter CPH’s ekspansion gennem vores indsats i interne kapacitetsprojekter.

 

Rolle og ansvar
Du får en central rolle i at sikre sammenhæng mellem operationel praksis, safety og efterlevelse af luftfartsregler – med særligt fokus på aktiviteter på airside. Dit arbejde har direkte indflydelse på, hvordan operationer gennemføres sikkert og struktureret i et kritisk miljø.

 

Dine primære fokusområder er vinteroperationer og arbejder på airside (aerodrome works safety), mens inspektioner og wildlife management er sekundære ansvarsområder. Du omsætter regulatoriske krav til praksis og bidrager til etablering af procedurer for bl.a. banelukninger i samarbejde med ATS, herunder sikkerhedsforanstaltninger, NOTAM og genåbning.

 

Du er med til at udvikle og vedligeholde klare og robuste safety-rammer for aktiviteter på airside, herunder krav til adskillelse, afspærring og afmærkning. Samtidig indgår vinterforhold som friktion, snerydning og operationelle begrænsninger i den samlede safety-ramme.

 

Du bidrager til kompetence- og træningskoncepter med fokus på sikkerhed og compliance og deltager i projekter med høj operationel betydning, fx anlægsarbejder og vinterberedskab. Du sikrer sammenhæng mellem procedurer, praksis og tilsynskrav gennem auditklar dokumentation og håndterer findings inden for dine områder.

 

Du bliver en vigtig sparringspartner og får mulighed for at præge arbejdet med safety, compliance og kvalitet i en kompleks og samfundskritisk organisation.

 

Om dig
Vi forestiller os, at vores nye kollega både har stærke faglige kompetencer og evner at omsætte komplekse krav til praksis. Vi håber du har erfaring med projektledelse da du skal projektstyre complianceopgaver på tværs af forretningen. 

 

Du motiveres derfor meget gerne af at arbejde analytisk og struktureret, og du trives med at tage ansvar og skabe løsninger i et miljø med mange interessenter.

 

For at få succes forventer vi, at du:

 

  • Grundigt kendskab til regler og lovgivning, der regulerer lufthavnens aktiviteter og aktører.
  • Har erfaring med at forstå og anvende lovgivning og kvalitetsstyring i en operationel kontekst.
  • Har erfaring fra luftfartsbranchen – gerne fra ground handling, luftfartsselskab eller lufthavnsdrift.
  • Kan udarbejde procedurer og omsætte komplekse krav til brugbare løsninger.
  • Arbejder proaktivt og selvstændigt, og har en stærk evne til at identificere og håndtere komplekse problemstillinger.
  • Kan arbejde analytisk, prioritere og skabe struktur i opgaveløsningen.
  • Det er en fordel hvis du har erfaring med projektledelse,

 

Du trives med at samarbejde på tværs af fagområder og bidrager aktivt til et miljø, hvor videndeling og fælles retning er i fokus.

 

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest 5. juli 2026.

 

Har du spørgsmål til jobbet, kan du sende en mail eller ringe til Manager, Jannick Krog Andersen på mailadresse JANNICK.ANDERSEN@CPH.DK eller telefon 4096 2771.
Ansøgninger modtages kun via vores rekrutteringssystem.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Aerodrome Engineer - Operational Compliance

Område:  Safety
Lokation: 

Københavns Lufthavn

Jobtype:  Fuldtid
Ansøgningsfrist: 

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes.

CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.

I CPH dedikerer vi os til at skabe en mangfoldig arbejdsplads. Du vil opleve at vores medarbejdere er lige så forskellige, som de passagerer, der dagligt rejser til og fra vores lufthavn. 

Vi opfordrer derfor alle til at søge uanset alder, kønsidentitet, seksuel orientering, religion, etnicitet, handicap og neurodivergens. 

Har du brug for ekstra hjælp i rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at række ud til rekrutteringsteamet på hrm@cph.dk

KARRIERE I CPH