Servicekoordinator
Copenhagen Airport

I Københavns Lufthavn er passageroplevelsen afgørende for vores samlede drift. Hver dag bevæger tusindvis af rejsende sig gennem terminalerne, og det stiller høje krav til koordinering, overblik og handlekraft.
Derfor søger vi en engageret servicekoordinator, som med struktur, proaktivitet og stærke servicekompetencer vil være med til at sikre et effektivt flow og en professionel oplevelse for vores passagerer fra de træder ind i lufthavnen, til de boarder deres fly.
Om teamet
I Parking, Taxi & Passenger Service (PTP) har vi ansvaret for en lang række serviceopgaver i passagerrejsen gennem lufthavnen. Vi beskæftiger os samtidig med afvikling af taxikørsel fra lufthavnen, cruise-trafik og drifter lufthavnens parkeringsanlæg.
I terminalerne er vi synlige værter, der hjælper passagererne med både små og store spørgsmål og sikrer, at den daglige drift forløber gnidningsfrit. Vores opgave er at skabe flow, overblik og tryghed i lufthavnens terminaler.
Om at være servicekoordinator
Som Servicekoordinator i PTP er du med til at sikre, at driften i check-in terminalerne, transitområdet og ved paskontrollen på airside fungerer effektivt, selv når tempoet er højt.
Du er lufthavnens øjne og ører i en dynamisk hverdag, hvor du med proaktivitet og rettidig handling bidrager til at skabe overblik og fremdrift. Du arbejder selvstændigt, men altid i tæt samspil med et Service Team og den ansvarlige Duty Manager, som du koordinerer dagens opgaver med.
Stillingen er på 37 timer og indebærer både tidlige morgenvagter, dagvagter og enkelte nattevagter. Rollen kræver, at du trives med en aktiv arbejdsdag, hvor du er synlig i terminalen, og at du er glad for at få ”skridt på kontoen”.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet at:
- Planlægge og etablere kø-strukturer ved check-in, security og paskontrol
- Yde professionel og imødekommende service i den direkte kontakt med passagerer
- Koordinere løbende med handlere og flyselskaber
- Iværksætte relevante tiltag ved driftsforstyrrelser som fx ekstraordinære køer eller systemnedbrud
- Bidrage til oplæring og sparring med nye kollegaer
Om dig
Du trives i et driftsmiljø, hvor tempoet er højt, og hvor samarbejde på tværs er afgørende for succes. Med en systematisk og professionel tilgang bevarer du både overblikket på rolige dage og i komplekse situationer med mange kontaktflader og skiftende behov. Du har blik for, hvor arbejdsgange kan styrkes og tager initiativ til justeringer, der skaber bedre flow og mere effektive processer. Samlet set er du kendetegnet ved en struktureret arbejdsform, god situationsfornemmelse og et tydeligt engagement i at sikre en stabil og velfungerende drift.
For at komme i betragtning til stillingen forventer vi, at du:
- Kommunikerer sikkert og imødekommende på både dansk og engelsk
- Har stærke koordinerings- og serviceevner
- Er nysgerrig og proaktiv
- Har mod på at lære driften at kende i praksis og tage ansvar fra start.
- Hurtigt kan opbygge hurtigt stærke relationer til både kollegaer og samarbejdspartnere
Om os | Hvad tilbyder vi?
I Københavns Lufthavne A/S er vores kultur funderet i stærke værdier, som præger måden, vi samarbejder og udvikler os på. Med mere end 100 års erfaring står vi midt i en spændende transformation, hvor vækst, digitalisering og grøn omstilling går hånd i hånd med fokus på trivsel og ansvarlighed.
Herudover tilbyder vi blandt andet:
- Gratis parkering og cykelservice
- Fysioterapi og træningsfaciliteter
- Sundhedsforsikring – Børn er dækket gratis.
Stig ombord på dit nye job
Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne hurtigst muligt, dog senest den 10. marts.
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Duty Manager, Alexander Uhlig – 31 22 18 73 og alexander.uhlig@cph.dk. Bemærk vi modtager desværre ikke ansøgninger per e-mail.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde godkendelsen gennem hele din ansættelse.
Servicekoordinator
Copenhagen Airport